12 / 230
4
hø rende til en he lt anden og m eget fornemmere
Sam fundsklasse end de la n g t simplere Ch irurger,
og denne S tandsfo rskel spillede dengang, da Hang-
syge grasserede, en overo rdentlig stor 11oIle. D et
va r derfor ikke uden B etydn ing , n a a r Ch iru rger efter
ch iru rg isk Academ is S tiftelse kunde opnaa lige saa
høj H ang som Læger.
B e trag te vi dernæ st U ddannelsen af Læ g er og
C h iru rg e r i M idten af 18. A arhund red e og samm en
ligne deres Optræden overfor de Syge, ville v i y d e r
ligere faa et B illede af den enorme Forskel, der
fandtes paa disse to A rte r af Æ sk u lap s Sønner, og
v i ville faa en Forstaaelse af, hvorfor de gen sid ig t
foragtede og hadede hinanden.
Chirurgernes
U ddannelse g ik for sig paa den
Maade, at det unge Menneske, der af sine Fo ræ ld re
bestem tes til denne Vej, blev Læ rlin g eller D reng
hos en Am tsm ester eller B eg im en tsch iru rg . H an
m aatte he r gaa til H aande ved alt forefaldende A r
bejde som oftest i adskillige A a r saa god t som ud e
lukkende ved B arbering. E fte r at have væ ret D reng
i nogle Aar, og endnu mere efter a t h an var bleven
Svend, biev h an ikke alene b e n y tte t til a t barbere,
m en der fald t jæ vn lig andet A rbejde for, og navn lig
v a r dette T ilfæ ldet for dem, som vare E lev er hos
B eg im entschirurger. D er va r a ltid en Del P a tien te r
saavel med indvortes som udvo rtes Sygdomme, der
skulde behand les dels i P a tien te rn e s H jem dels paa
R eg im en ternes Sygestuer, og ved de alvorligere T il
fælde v ar der for de studerende endnu bed re L e j
ligh ed til a t studere Sygdommene, end der er n u
tildags, id e t Mesteren b rug te sine E lev er til at holde
V ag t hos de syge og passe dem, saaledes a t en stor
Del af det, vi nu kalde Sygepleje og navnlig la g t-