10
desto mindre blev bedre, skyldtes det den Om
stændighed, at Professores extraordinarii bleve an
satte efter
1770
, og at
Berger
blev Professor artis
obstetriciæ.
Det er ikke saa underligt, at Undervisningen
ved vort medicinske Facilitet derfor ikke var fulgt
med Tiden, men holdt sig i det gamle Spor. Com-
mentarer til Hippokrates og andre Autoriteter var
Hovedsagen for Docenterne, og for de studerende
gjaldt det først og fremmest 0111 at lære at tale godt
Latin og at disputere, men vel at mærke disputere
paa den Maacle, at Dialektik var det vigtigste. Det
var i og for sig af mindre Betydning, om der var
noget nyt i en Afhandling, hvad det kom an paa
var, at det latinske Sprog var fejlfrit, og at der ikke
var syndet mod Logikens Pegler. Det er aldeles
ikke forbavsende, at en Opfindelse som Auenbruggers
af Permissionen ikke forstodes, thi saaledes gik det
overalt, da det næppe kunde falde Lægerne ind at
udstrække deres. Undersøgelse af en Patient synderlig
ud over Examination, Pulsundersøgelse, Urinprøve
samt Undersøgelse af Expectoratet ; men ikke en
gang de nye physiologiske Undersøgelser, som udgik
fra Haller og hans Elever, forstode Professorerne.
Dette kom tydeligt frem ved to Lejligheder i
1752
:
Oeders
Disputats og
Heuermanns
Ansøgning om et
Professorat.
Oeder
, hvis store Evner senere bleve tilstrækkelig
anerkendte, indkaldtes hertil vistnok for at faa et
Professorat ved Universitetet, og han vilde i den
Anledning disputere pro loco. Hans Disputats gav
en Fremstilling af en Del af Hallers nye Tlieorier,
men han blev ved Disputatsen reduceret af et Par
medicinske Studenter,
ligttbøll
og
Je nseni
k s
.
hvoraf