23 / 230
17
sætte, at det drejede sig om Ile astilfælde: det er
ikke sandsynligt, at Lægen vilde undersøge, om der
fandtes et Hernie, men det vilde Chirurgen sikkert;
og selv om Lægens theoretiske Kundskaber maatte
sige ham, at der kunde være et Brok, og han maaske
endog fandt det, saa vilde han aldrig selv forsøge at
reponere det, men han vilde tilkalde en Chirurg for
at faa det gjort; ja selv om Lægerne blot ordinerede
Blodudtømmelser eller et Lavement, maatte de til
kalde en Chirurg for at faa disse Operationer udførte.
Je g skal omtale et Par bestemte Exempler:
Heuermann
fortæller et Sted1), at han kaldtes til en
Kvinde, hvis ene Ben var opsvulmet. Hun var i
den Anledning behandlet med forskellige Medica-
menter, men uden Nytte.
Heuermann
sluttede sig
til, at der maatte findes en Svulst i Underlivet eller
paa den øverste Hel af Benet, som sammentrykkede
Blod- og Lymphekar, og da han udspurgte Patienten,
fik han at vide, at der fandtes en Svulst paa øverste
Del af Laaret. Han undersøgte da og fandt et Brok,
som han. reponerede, og derefter forsvandt Ødemet
af Benet.
E t endnu bedre Exempel er følgende: I
1768
kaldtes
Wilhelm Hennings
til en fornem ung Mand,
som klagede over Smerter i Byggen og Fødderne.
Han var af et Par andre Patienter bleven skræmmet
med, at det var Podagra, han led af.
Hennings
be
roligede ham med, at han aldrig havde set Podagra
begynde i begge Fødder paa engang. Tre Maaneder
senere rejste Patienten, men fik snart stærke Krampe
tilfælde, der varede i over 6 Uger. Han rejste der
efter hjem.
Hennings
fandt Ansigtet opsvulmet,
p
G eorg H euerm ann
: Abhandlungen der vornemsten chirurgischen
Operationen am menschlichen Cörper. I. 1754 P. 561.