25 / 92
tue paa Amalienborg Plads og Christian V’s
Statue i Anlægget paa Kongens Nytorv. Begge
disse Statuers Virkning er betinget af den
Maade, hvorpaa de er placerede: lige saa lidt
som man kunde tænke sig førstnævnte Monu
ment omgivet af Blomster og Træer, kunde
man tænke sig det sidstnævnte dem foruden,
og vi vil i denne Forbindelse oprigtigt haabe,
at de Rygter, der gaar om, at man indenfor
Kommunalbestyrelsen paatænker delvis at
nedlægge det smukke Parti omkring «Hesten«
og at lede den gaaende Færdsel ind derover,
intet har paa sig.
Vore smaa Forhold tillader os nu ikke i vor
Tid at oprejse monumentale Skulpturværker
paa vore offentlige Pladser. Hvem skulde vi
vel rejse dem over? Og hvem skulde rejse
dem? Det er sørgeligt at skulle sige det, men
har vi ikke Gang paa Gang set danske Billed
huggere give blankt op overfor slige Opgaver.
Det er jo ikke længe siden, at den 2den Kon
kurrence om et Mindesmærke over en Aands
høvding som Grundtvig slog fast, at et rent
skulpturelt Arbejde af en saadan Karakter
ikke lader sig fremstille.
Men der er da heldigvis andre Ting, der
kan danne naturlige Midtpunkter paa vore
offentlige Pladser: det er dekorative Brønde
og Søjler, og paa dette Omraade vil Architek-
tur og Billedhuggerkunst kunne indgaa en
naturlig og virkningsfuld Forbindelse. Paa
slige architektoniske Byprydelser er vi mær
kelig fattige herhjemme, enddog man skulde
synes, at her var et Felt. hvis Opdyrkning
stod i fornuftigt Forhold til vor økonomiske
Ydeevne. Og her har Kommunalbestyrelsen
den Opgave at gaa fremmerst. Her
burde endvidere en Forening som
vor kunne være med i det positive
Arbejde for at udsmykke og forskøn
ne vor B y
at sige dersom vi
blot monstrede 18,000 i Stedet for
1800 Medlemmer, thi med vort be
skedne 7- 8000 Kroners Budget kan
vi selvsagt ikke — med videre Vægt
— være med i Legen.
Lad os et Øjeblik se paa, hvad vi
har af Torve og Pladser i Kjoben-
havn, hvorledes vi har udstyret
dem. og hvad vi kan gøre for at
smykke dem efter fattig Evne.
Vi har allerede i det
foregaaende
nævnt
de to eneste virkelig
monumentale Plad
ser. vor Hovedstad
ejer: Am a lien b o rg
18
P lads og K on g en s N y to rv . Paa Am ager-
torvlodForskønnelsesforeningeni 1894 ved sin
daværende Bestyrelse — hvis Medlemmer iøv-
rigt nu alle er døde — for egne Midler op
stille den under det populære Navn «Storke-
springvandet« velkendte store Brønd, hvis
Anbringelse i sin Tid vakte en saa stærk Op
standelse. Brønden skyldes et Samarbejde
mellem de ligeledes nu begge afdøde Kunst
nere Billedhuggeren Vilhelm Bissen og Male
ren Edvard Petersen. Der vil vel nok med Rette
fra et kunstnerisk Synspunkt kunne indvendes
et og andet mod Brøndens Komposition, især
mod Overbygningens noget spinkle Afslutning
med de underlig strittende Siv. Der kunde
være Grund til at tage under Overvejelse, om
om man ikke burde gaa til at give den noget
umotiveret opsatslignende Overbygning en
anden og bedre Form, f. Eks. ved at erstatte
den tragtformede Vase med en lille Figur og
give den øverste Kumme en noget rigere de
korativ Udsmykning. Hele Brøndens Karakter
vilde ganske utvivlsomt vinde betydeligt der
ved.
Gamme l t o r v s gode gamle Springvand,
hvor de gyldne Æbler springer paa Kongens
Fødselsdag, er i sin — af Hans Tegner — mo
derniserede Skikkelse saa kendt, at den ikke
behøver nærmere Omtale.
Paa Ra a d hu s p l a d s e n finder vi ovre i
Krogen ved Indgangen til Raadhushaven Th.
Bindesbølls og Joakim Skovgaards lille Drage
springvand. Om dette Springvand er der baade
godt og ondt at sige. Det gode skyldes Kunst
værkets egne Egenskaber, den fortræffelige.
Kumme med dens fine Linjevirkning og de mor
somme Fabeldyr, der med spændt
krummede Rygge og strittende Klør
graadigt ælter sig op paa Kummens
Rand og spyr Vandet gennem de
fantastisk formede, løftede Snabler.
Ogsaa mod dette Springvand var
den kjobenhavnske Folkevittighed i
sin Tid saare ond, medens man vel
nu vilde savne Springvandet, om
det blev fjærnet. Hvad der forment
lig med Rette vil kunne indvendes
mod det, er, at det er anbragt for
lavt — saa at Byens Ungdom om
Sommeren altfor ugenert og til Trods
for Raadhusets umiddelbare Nær
hed ganske uforstyrret benytter
Springvandsbassinet til Tumle- og
Soppeplads. Den væ
sentligste Indvending
er dog den, at Spring
vandet synes at mang
le et centralt Midter
parti, i hvilken Hen-
\\Vli
Springvandet paa Amagertorv.
(Vilh. Bissen og Edvard Petersen).