21 / 92
fra Slotsbakkens Top (ud imod Vester
brogade synes Slaget saa nogenlunde
tabt). Sørger man i Tide for at frede
Arealer omkring Gentofte Sø og hol
de aaben Udsigt til den fra Konge
vejen? Naar denne engang bliver Ga
de, vil en Udsigt til Søen mellem Park
og Træer være en Velsignelse, især
hvis man dyer sig for at »regulere«
Søbredden.Langs Kallebodstrand bør
man i Tide forbeholde et overmaade
bredt Stykke til Havn for Skibe og
Baade, til Pakhuse og Oplagspladser,
til Badepladser, til Strandvej, til Folke
parker ud mod Vandet. De praktiske
Krav rækker de æsthetiske Haanden.
Man har uheldige Erfaringer nok, fra
Gammelholm, fra Kysten nordpaa —
selv i Gasværkshavnen turde man i
Tidens Løb komme tilkort med den
Plads, der er. Den nye Strandvej nord
paa vil nu blive en meget dyr Histo
rie, fordi man ikke i Tide har forhin
dret Bebyggelse helt ud til Vandet.
Og langs hele Kysten, helt op til Horn
bæk, vil i Aarenes Løb den samme
Klagesang komme til at lyde.
Naar Byen udvider sig, maa man
som noget af det første have Op
mærksomheden henvendt paa, mel
lem hvilke indre og yderste Punkter
Hovedforbindelsesvejene maa gaa.
Efter Kjøbenhavns hele naturlige Be
liggenhed maa de sprede sig viftefor-
mig ud over Landet. Saadanne Veje
synes selvskrevne til at være temme
lig lige, sæ rdeles brede og helst med
Alléer paa begge Sider. Det er tilta
lende at komme ind i en stor By ad
en saadan Vej, medens nu som Regel
Adgangen er gennem en Skærsild af
Affaldspladser, vemodige Rester af
noget, som engang var smukt og hyg
geligt, og saa ind imellem Byggespeku
lationens hæsligste Forposter. Man
kunde ikke gore disse Hovedveje for
brede, thi ingen véd. i hvilken Grad
Færdslen vil vokse, og man kunde i
det mindste skille dem fra Synet af
Affaldspladserne ved nogen Beplant
ning. Hvorfor ligger ikke den ene
Gartnerhave ved Siden af den anden
i tæt Krans om Kjobenhavn?
Foruden alt, hvad der maatte for
beholdes Fremtiden til Parker. Plad
ser (ogsaa Sportspladser og Koloni
haver, som godt kunde ligge midt
inde i Smaaborgernes Kvarterer),
maatte man have Tanke paa al den
Plads, som Fremtidens Befordrings
midler vil kræve. Sporveje, Jernba
ner paa Jorden, underjorden og som
»Luftbaner« maaske, og Banegaarde
dertil. Landingspladser for Flyvema
skiner og Luftskibe, helst i nær For
bindelse med Befordringsstationerne
paa Jorden. Muligvis burde man alt
nu reservere en Landingsplads for
Flyvere enten paa det gamle Bane-
gaardsterræn eller ud mod Kallebod
strand, tæt ved Hovedbanegaarden.
Den nuværende Flyveplads ved Klø
vermarksvej vil man neppe nogen
sinde kunne opgive, den maa tvært
imod holdes aaben ud mod Vandet.
Det er endnu en Grund til at holde
hele dette Voldparti frit afBebyggelse.
Man svare ikke, at dette virkelig er
at regne altfor langt ud i Fremtiden.
Fremtid kan blive Nutid før man tror.
Jeg har hørt Arkitekter sige, at de som
Regel regnede med en Fremtid af 25
Aar — det er afgjort for lidt. Man hu
ske paa, hvorledes det Raadhus, som
man for 25 Aar siden mente at be
regne saa overmaade rigeligt, alt for
længst har maattet have Filialer. Naar
Kjøbenhavn i det sidste Hundredaar
er vokset fra c. 100,000 Indbyggere til
c. 600.000, saa maa man være belavet
paa, at den i det næste Aarhundrede
kan vokse til mindst det dobbelte eller
tredobbelte, hvis der ikke kommer
nogen særlig Stopper for Udviklingen.
Kravene til Færdselsforbindelser ud
over Landet vil da tiltage i endnu
langt stærkere Forhold. Vi maa gøre
os klart, at vi rimeligvis kun er i det
første Stade af en Udviklingsperiode.
Den Tid vil komme, da Landboerne
milevidt bortefra daglig tager ind til
Byen paa ganske kort Tid, med elek
trisk Bane eller hvad det nu bliver,
og det gaar ikke an at stille sig paa
tværs af Udviklingen af Hensyn til en
øjeblikkelig Fortjeneste paa Salg af
Byggegrunde. Byens Styrelse maa se
meget længere frem end som saa, og
just de Partier, som kalder sig demo
kratiske, har Pligt dertil, fordi en For
sømmelse eller Sneversynethed først
og stærkest vil komme til at trykke
den ubemidlede Del af Befolkningen.
14
©