19 / 92
saa trættende som Trapper. Naar de
er mildt skraanende, med lange Lob
saa kan man uden Besvær stige me’
get højere, end man tror. Rampen j
Rundetaarn kan man ikke henvise til,
da den er for stejl anlagt; men i Se
villas berømte Klokketaarn »la Gi-
ralda« stiger man ad Ramper mere
end dobbelt saa højt uden nævnevær
dig Anstrengelse.
Naar man skal tale om Byens Ud
videlse i de nye Kvarterer udenfor
Voldene, maa man først ret klage
over Manglen paa Fremsyn og Om
syn, paa Skønhedsfølelse og Sans for
det virkelig praktiske.
Forstæderne begyndte tilfældigt »af
sig selv« langs Kongevejene. Det var
det givne. Det næste var Bebyggelsen
af Glacierne og Forbindelsesvejene
over disse til den indre By. Vester
bros Passage gik det nogenlunde med,
fordi Alléen laa udenom Frihedsstøt
ten og fremtvang en betydelig Gade-
bredde. Paa lignende Maade frelstes
Østerbro af Alléen og Kirkegaardene.
Paa Amager staar Spørgsmaalet end
nu aabent paa det første Stykke, men
længere ude har Sundbyerne haab-
løstforkludret det. Roskilde og Køge
Landeveje har alle Muligheder ube
rørte — vil man vare dem i Tide? Men
Forbindelsen ad Nørrebro!
Selve det at anlægge Frederiksborg-
gade som en bred Gade lige ud mod
Broen over Søerne, var en god og na
turlig Tanke. Der er jo stærk Færdsel
den Vej. Imidlertid kunde den uden
Skade have været endnu meget bre
dere og ved Plantning af Træer have
faaet Karakter af en virkelig Boule
vard. Træer kunde muligvis have
brudt Blæsten noget; denne kunde
ialtfald ikke have raset mindre uhin
dret, end den nu gør. Man gjorde kun
Skridtet halvt, muligvis for at faa
mere Byggegrund at tjene Penge paa
og hvor er de Penge henne nu!
Skade kun, at det var for sent at fort
sætte en saadan bred Boulevard helt
ad Nørrebro. Nu kunde Færdslen be
høve den. Sotorvets Muligheder øde
lagdes af Soernes »Regulering«. Og
den øvrige Del af dette nye Kvarter
blev Sidegader
det var Synd. Den
skæve Vendersgade blev et rent Mis
foster af en Gade. Saa var der Far-
imagsvejen. Endnu i Slutningen af 70-
erne laa dens østlige Del ret uberørt,
og der kunde være kommet noget
smukt ud af den: man havde Kom
munehospitalet, botanisk Have og Af
slutningen ved Østerbro ved Søen,
Indgangen til Kastelsvejen og Øster
bros Allé. (Bagved laa hele Kalk
brænderikvarteret, hvis Skæbne og-
saa blev krank). Farimagsvejen havde
en Allé af høje Træer. Men man vil
de have den nye Gade bredere, og
saa maatte Træerne væk — i Stedet
for at lade dem staa og lægge Køre
banen paa den ene eller begge Sider
af dem. Desuden havde Vejen en lille
Krumning omtrent ved det nuværen
de Sølvtorv, den kunde man heller
ikke taale. Øksen maatte i Brug og
Linealen frem for at Gaden kunde
blive »reguleret« og opnaa en Ked
sommelighed, der søger sin Lige. Tror
nogen mon, at dette var praktisk og
økonomisk hensigtsmæssigt? Til at
maale det økonomiske for en By maa
ogsaa Hensynet til Sundhed og Vel
være tages i Betragtning, ikke alene
Hensynet til Grundpriser og Husleje.
Det er slet ikke givet, at høj Husleje
er et økonomisk Gode for en By som
Helhed, om ogsaa Grundejerne søger
at bilde os det ind; det betyder kun,
at der gives selve Grunden (det upro
duktive) en uforholdsmæssig høj An
del af Udbyttet.
StockholmsgadeogChristianiagade
har man været heldigere med.
Ogsaa ved Anlægget af Østbane-
gaarden var man heldig med at løfte
Gaden for at kunne føre Skinneveje
under den. Der skabtes derved et for
træffeligt Udblik til alle Sider, og
Østerbros Allé kom til at synes større
og betydeligere ved at ses oppe fra.
Der kommer paa dette Sted noget
højt og frit, man ser Himlen helt
rundt til alle Sider. Men hvordan vil
Udsigten blive mod Syd, naar det
maleriske Nyboder engang forsvin
der? Paa Vesterbros Passage gør
Gadens Højnelse foran Banegaarden
nærmest godt; Frihedsstøtten kom
mer til at løfte sig bedre mod Luften.
Det siges, at Gaden ogsaa skal løftes
noget, naar Skinnevejen føres igen
nem forbi Frederiksborggade — maa-
ske er det en Fejltagelse. Frederiks
borggade er ganske vist ikke saa dej
12