Forskønnelsen

Steder her, paa Østerbro f. Eks., har

man gjort det Forsøg at trække Hu

sets Hovedfløj ind. saa Gaarden ligger

ud imod Gaden som en lille Plads bag

sin Gitterindgang. Fejlen synes dér at

være, at de paagældende Komplekser

er altfor kolossale, saa de faar et ka-

serneagtigt Præg; men det vilde dog

være endnu værre, hvis de 2/s deraf

varsom de sædvanlige Bagbygninger.

Der er ikke Tvivl om, at man paa

denne eller lignende Maade vilde faa

en bedre og dertil mere økonomisk

fordelagtig Udnyttelse af de dybe

Grunde. Husene i den nordlige Ende

af Ny Toldbodgade giver et Eksempel

paa en heldig Løsning af Opgaven.

Skulde det overhovedet være gan

ske utænkeligt at vende Beboelsen

indefter i en Huskarré, saa Gade-

fapaden blev den underordnede og

derved Kravet paa de brede Gader

(hvor ikke Færdslen kræver disse) af

løstes af Kravet paa de rummelige og

hyggelige Gaarde. Det er i Virkelig

heden et langt mere aristokratisk

Princip, som ogsaa er fulgt, hvor man

har bygget ud fra virkelig aristokra

tisk Tænkemaade (som f. Eks. i de

gamle spanske Byer — Sevillas for

nemste Kvarterer viser lukkede Mure

ud imod Gaden og vender al Husets

Pragt ind imod den pyntelige Gaard).

Det er et smaaborgerligt Træk, op-

staaet i de ældste smaaborgerlige

Købstæder, og naturligt endnu le

vende i ganske smaa Provinsbyer, at

man fra sit Vindue skal kunne tage

Del i Gadelivet og Gadesladderen.

Man kunde ogsaa tænke sig at dreje

Husene vinkelret paa Gaden, med

Gaardene imellem sig, afgrænset af

en Mur ud imod Gaden. Det vilde

virke hyggeligt for Beboelsen, male

risk og fornøjeligt i Gadebilledet; det

vilde give Architekten nye Mulighe

der for at skabe noget smukt, med

Rimelighed for, at Gadens passerende

virkelig kunde se det og glæde sig der

over; det vilde være praktisk, hvor

Gaden ligger ugunstigt for Solretnin

gen; det vilde tillade en »Forhus«be-

byggelse af Grunden i en hvilken som

helst Dybde, og det vilde tillade at

afslutte Gaardspladsen med et Have

anlæg. Endelig kunde det tænkes, at

man af praktiske Færdselshensyn til

lod en Gennemgang for Fodgængere

gennem saadanne »Gaarde« fra Gade

til Gade; og det er slet ikke utænke

ligt, at mindre Butiker med Held kun

de anbringes der. Spørgsmaalet kun

de nu snart blive aktuelt overfor Fød

sels- og Plejestiftelsens meget dybe

Grund i Amaliegade. De gamle Huse

til Gaden, ikke mindst Thuras stil

fulde Palais, maa naturligvis beva

res; men man kunde jo slaa en

Underkørsel med Søjler eller Buer

gennem Stueetagen af det midterste

Hus. Pladsen derinde — eller »Gaar

den« — kunde man beplante og f. Eks.

give den Navnet »Prinsesse Maries

Plads«. Den blev bredere end Amalie

gade. Der var sikkert Lysthavende

til gode 4-6 Værelses Lejligheder til

rimelig Pris i det Kvarter. Jeg har for

et Par Aar siden fremsat denne Tanke,

men det er jo højst sandsynligt, at

den ikke tages til Følge. En Forudsæt

ning for det hele er det, at Grundpri

serne ikke her (som i Reglen) drives

op over Grundenes virkelige Værdi.

Nord for Hospitalet kunde der ogsaa

dannes en god Plads inde i den nu

værende Huskarré, og gennem Ho

spitalets »Have« kunde der blive til

strækkelig aaben Adgang til den.

I dybe Karréer kunde man nu og

da gøre noget andet, nemlig trække

visse Lokaler af privat eller offentlig

Natur, som Foreninger, Restaura

tioner,Udstillinger, Banklokaler, Post

filialer og lignende ind i Karréens

Midte, og ikke lade dem have anden

Façade til Gaden end et mere eller

mindre markeret Indgangsportal. Det

er nemlig Façadekravet, som nu gør

slige Lokaler altfor kostbare. Et stort

Kunstudstillingslokale kunde med

Held og økonomisk Fordel anbringes

paa denne Maade, medens Gadefløje

ne benyttedes til Forretning eller Be

boelse. I den Bygning, som fik Plads

inde i Karréen, kunde man i de ne-

derste Etager have Lager- og Maga

sinrum, maaske Værksteder, i 3die

Etage Rum for Udstilling af Skulptur

og grafisk Kunst, øverst Ovenlys- og

Sidelyslokaler til Udstilling af Male

rier. Bygningsautoriteterne maatte til

lade, at denne øverste Del førtes no

get højere op end Gadefløjene. Ad

gangen til Lokalerne maatte være

dels ad Elevatorer, dels ad skraa

Ramper uden Trin; de er langt fra