15 / 92
alt moralsk Ansvar fra sig) er man
kommen tilbage til den gamle Herre
mandsmoral: nu kan man være be
kendt at tage alt, hvad man kan
faa. Den enkelte pukker hensynsløst
paa sit eget overfor Samfundet. Der
var en Mand, som mente at maatte
forlange ‘/s mere for sit Hus end det,
han selv nylig havde faaet det for, da
det viste sig, at Samfundet havde en
Interesse i det. I modsat Fald truede
han med attilføjeSamfundeten Kræn
kelse ved en Hæsliggørelse af Byen.
Mange fandt det rimeligt, at Manden
vilde »benytte Chancen«. De fleste fin
der det ialtfald kun rimeligt, at Sam
fundet affinder sig rundeligt med den
private Mand, og de, som skal vare
tage Samfundets Interesser, er ofte
hildedei Enkeltmands-Synet paa»For-
retning«. Sligt volderVanskelighed. t
Det synes overhovedet at være me
get svært at have tilstrækkeligt Frem
syn og Omsyn; det synes ogsaa til Ti
der svært at fastholde Villien til at
have det.
Kjøbenhavn har lidt uhyre meget
under disse Vanskeligheder, og Lidel
seshistorien er ialtfald endnu ikke af
sluttet. Skylden ligger ikke hos enkelte
Partier, alle har været lige gode. Men
Historien om Kjøbenhavns Udvidelse
i de sidste to Menneskealdre er i stort
Omfang til at græde over.
I hine Dage, da man laa paa Landet
paa Frederiksberg, var Kjøbenhavn
en hyggelig gammeldags By, lunt
gemt indenfor sine Volde. Men Ti
den gik; der dannede sig Forstæder;
Voldene laa imellem, og man begynd
te at snakke om, at de laa i Vejen.
Man blev greben af den Feber, som
ved Midten af det 19. Aarhundrede gik
over Europa, efter at skaffe det gamle
væk og modernisere Byerne »ratio
nelt« efter Storstadsidealet, og saa
fandt man det ganske nødvendigt at
skaffe nye Færdselsforbindelser ved
at slojfe Voldene. Dette var næppe
saa ubetinget nødvendigt — en By som
Nürnberg, der forstod at bevare det
gamle, har tjent store Penge derpaa
og har endda tilfredsstillende Forbin
delse med sine nye Kvarterer. Kjø
benhavn, der i 1801 havde c. 100,000
Indbyggere, var i 1860 ikke naaet til
mere end 155,000, og i 1870 kun til
181,000(foruden Frederiksbergsl 7000).
8
Man kunde godt have bebygget Gla-
cierne og brudt flere Forbindelser gen
nem Voldene uden at sløjfe disse; og
Projekter dertil var nok ogsaa frem
me. Man kunde eventuelt have benyt
tet nogle af Bastionerne til Byggeplads
for monumentale Nybygninger, som
man for en Gangs Skyld gjorde det
med Observatoriet. Kunde ikke det
nye Raadhus have knejset fortrinligt
oppe paa den gamle Vold og helt an
derledes have behersket Pladsen?
Men Volden var ganske vist forsvun
den, inden Raadhuset blev paabe
gyndt.
Imidlertid, Voldene skulde væk, og
de kom væk, endda det kostede man
ge Penge. Nørrevoldgade blev en ma
ger Erstatning og en Skuffelse; den
blev hverken noget Bycentrum eller
nogen Ringpromenade (en saadan
kunde være lagt langs Søerne). Vi
maatte endda være glade, at vi trods
megen Modstand fra »praktiske« Folk
fik Parkerne. Nu har vi gjort Kaal paa
den sidste Rest afVolden om den gam
le By.
Endnu ligger Christianshavns Vold
saa temmelig uberørt, om end forfal
den og slidt af Gadedrenge og Bøller,
men dog med alle sine rige Mulighe
der i Behold. Dens Skæbne begynder
at komme paa Dagsordenen. Og na
turligvis har de »praktiske« Krav
meldt sig: Volden maa væltes ned i
Stadsgraven, for at der kan skaffes
Byggegrunde og Færdselsveje paa den
almindelige fortræffelige Maade. Spe
kulanterne vejrer Bytte. Imidlertid sy
nes det dog, som den Tanke, jeg for
adskillige Aar siden fremsatte, ganske
stille er begyndt at slaa Rod, nemlig:
at Christianshavns Vold bør be
vares og indrettes til Folkepark .
Vilkaarene er enestaaende, Trangen
til en saadan Park i sig selv uafviselig;
Bekostningen ved Tildannelsen vil væ
re forholdsvis ringe. Hvad Værd en
saadan Park i det kuperede Terrain,
med den maleriske Voldgrav, vilde
have baade for Christianshavns Skøn
hed og Sundhed, det behøver kun at
antydes. Men det maa stærkt under
streges, at det ikke er nok at faa en
Del afVolden bevaret som Park, me
dens en anden Del deraf gøres til Byg
gegrund, som man fra visse Sider sy
nes at haabe paa. Volden maa be