16 / 92
vares i hele sin Udstrækning, fra
Langebro til Quintus. De nødvendige
Færdselsforbindelser kan skaffesved
brooverbyggedeGennemskæringer af
Volden; lette Jernhængebroer over
Graven vil næppe skæmme den eller
bryde Billedet for meget. Den gamle
morsomme Accisebod ved Amager
port og Brovogterhuset kan bevares
og gøres nyttige i Forbindelse med
Parken. Terrainet udenfor Voldgra
ven, hinsides de nødvendige Spadsere
veje, vil blive saa meget værdifuldere,
naar Vold og Grav bevares, fordi de
vil komme til at ligge smukt, navnlig
naar man iagttager, at de fleste Gader
kommer til at munde ud mod Graven
istedetfor at løbe parallelt med den.
Passer man ikke paa, kan man her
faa en Bebyggelse af lignende Værd
som Sundbyerne, helt ind over de
nedrevne Volde. Enhver maa kunne
se, at dette vilde være forfærdeligt i
alle Henseender, ødelæggende for
baade Skønhed, Velvære og Sundhed
i denne Bydel. Det vilde ikke blot stri
de mod de æstetiske men mindst lige
saa meget mod de virkelig praktiske
Krav. I hvilken Grad disse sidste Krav
benyttes som uægte Frase, det frem-
gaar bedst af, i hvilke Folks Mund
man hyppigst møder dem. De trom-
petedes vældigt ud, da man for nogle
Aar siden vilde lægge en »absolut nød
vendig« Færdselsvej midt gennem Fre
deriksberg Have for derefter at kun
ne spekulere i dens ene Halvdel som
Villagrunde. Eller da man, omtrent
ved samme Tid, nærede lignende
»praktiske« Planer overfor Kongens
Have. Dengang lykkedes det at vise
Spekulanterne tilbage, men derfor
gaar det ikke an at lægge sig til at so
ve. Stormløbene paa Kastellet kom
mer ogsaa nok.
Ved Siden af den brutale og me
ningsløse Fremfærd mod det gamle
har Hovedfejlen været den følelige
Mangel paa klog og fremskuende Le
delse af det nyes Opvækst. Man maa
vel korse sig over den Ligegyldighed
for Hovedstadens Livs-Interesser,
som har været hos dens Borgerskab
og som Følge deraf ogsaa hos dettes
styrende Repræsentanter.
Det nye bestaar dels i den gradvise
Omdannelse af den indre By. dels af
Opførelsen af nye ydre Kvarterer. I
den ældste By har Husene naturlig
vis ligget »strøede som en Haandfuld
Ærter« i deres Haver, og deraf har i
Tidernes Løb dannet sig Gader og
Pladser som en levende Organisme.
Men saadan gaar? det ikke i de nye
Kvarterer, hvor Love og Forskrifter
hindrer en fuldstændig fri Udvikling;
Byen er ogsaa nu for stor, for meget
Myretue til at undvære en Ledelse af
Bebyggelsen, og det er af største Vig
tighed, hvorledes^og i hvilken Grad
Forskrifterne binder den. Ligesaa vil
Omdannelsen af den gamle By behø
ve en ledende og fremsynet Omtanke.
Der er visse Steder i den gamle By,
som har ligget relativ aabne, men kan
blive udsatte for Bebyggelse; der er
tætbyggede Kvarterer, som kan blive
Genstand for Ombygning og derved
faa en »Udluftning«. Et ikke uheldigt
Eksempel i sidstnævnte Henseende er
Christen Bernikovgade-Christian IX's
Gade med den forstandige Hensyn
tagen til Kongens Have. Et’ højst uhel
digt Eksempel er Gammelholmskvar
teret, hvor endogsaa de praktiske
Hensyn til Havnelivet er tilsidesatte.
Nyboder eller det gamle Kvarter om
kring Nicolaj Plads kan snart komme
til at staa for Tur.
En anden Art af Omdannelse er det,
at Beboelseshusene i Hovedgaderne
og visse Pladser mere og mere afløses
af rene Forretningshuse. Disse kræ
ver en anden Arkitektur og giver Ga
der og Pladser et andet Præg. Med de
res særlige Krav til den stærkest mu
lige Belysning af de indre Rum, som
ikke let forener sig med de overleve
rede Bygningsformer, stiller de Arki
tekterne en yderst vanskelig Opgave,
ikke mindst vanskelig maaske, naar
kun den nederste Del af Huset skal
have denne Forretningskarakter, me
dens den øverste skal være til Bebo
else. Den for faa Aar siden afdøde ty
ske Arkitekt Alfred Messel har vist en
Maade, hvorpaa Opgaven kan løses
for de meget store Magasiners Ved
kommende, nemlig ved at lægge Væg
ten paa det opadstræbende og betone
det faktiske Forhold, at Taget bæres
af en Række Murpiller, medens den
vandrette Etageinddeling kun faar et
underordnet Udtryk i det ydre. Men
man kan imidlertid ikke nægte, at den
9