Forskønnelsen

Paavirkning, vi hidtil har faaet fra

Tyskland, har været af en anden, me

re pyntet og mindre anbefalelsesvær

dig Type end Messeis. I London har

man med Held anvendt en sværSøjle-

arkitektur, paa lignende Maade bæ

rende Taget, med underordnet Etage

inddeling. Hovedsagen er, at Husets

Væsen og Struktur faar et simpelt og

naturligt Udtryk og ikke maskeres

ved Pynt. Der er i og for sig intet at

sige til, at forskellige Dele af Byen paa

denne Maade efterhaanden faar hver

sit Særpræg, som Forretningskvarter,

Beboelseskvarter osv. Selv et Fabriks-

kvarter kan faa et Særpræg og der

ved ogsaa en vis Skønhed, men et saa-

dant Kvarter maa naturligvis af man

ge Grunde ligge i Byens Udkanter. De

høje Skorstene, som mange er saa

vrede paa, kan ved deres slanke op

stigende Linier faa en god malerisk

Virkning, og Fabriksbygningernes sto

re Murflader kan give Anledning end

og til udmærket Bygningskunst i stor

og simpel Stil.

Ved »Udluftningen« og Omformnin

gen i den indre Del af Hovedstaden —

og for saa vidt i de nyere Dele med —

er der enTing, man slet ikke synes at

have tænkt paa, nemlig at forbeholde

hensigtsmæssige og rigelige Pladser

for fremtidig Trang til offentlige Byg

ninger. Vi er i saa Henseende endog

saare uheldigt stillede. Derfor savne

de vi Plads til et Centralposthus og en

Centraltelegrafstation inde i Byen, i

nær Forbindelse med dens Forret

ningskvarterer ; derfor savner vi Plads

til Museumsbygninger og hvad andet,

der mulig kunde blive Nødvendighed

for. Man har set for nærsynet paa

Kommunens øjeblikkelige Fordel ved

Grundsalget, og det er ikke givet, at

man i en nærmere Fremtid vil slaa

ind paa en mere vidtskuende Kurs.

Derfor maatte nys Kommunen i dyre

Domme erhverve sig Grund til en Ny

bygning for sit Belysningsvæsen. Nu

vil man fylde Nicolaj Plads op med

en Bygning, som i kunstnerisk Hen

seende er tvivlsom og i praktisk Hen

seende uden egentligt, ialtfald uden

ret nødvendigt, Formaal. Har man

tænkt paa at reservere noget af det

gamle Banegaardsterrain? Hvordan

vil man stille sig til Pladsen ved Ro

senborg, naar Garderkasernen en

gang nedlægges? Hvordan vil man

stille sig, naar Militæret engang maat

te rømmeSølvgadens Kaserne og Gar

nisonshospitalet? Det er ikke godt at

opsætte slige Overvejelser til sidste

Øjeblik.

Ved Omdannelsen af den indre By

staar man overfor Spørgsmaalet om

den rette Behandling af de mange Ste

der urimelig dybe Karréer. Det er

ligesaa vel et praktisk som et kunst

nerisk Spørgsmaal, og det er ikke uden

Betydning, hvorledes det besvares.

Oprindelig var disse dybe Grunde vel

Haver (nogle enkelte findes endnu),

som i Tidernes Løb maatte vige for

Pakhuse og Baghuse med Boliger for

Smaakaarsfolk, for hvem denne ofte

skumle og indegemte Plads mentes at

være god nok. Pakhusene kan man

beholde i Forretningskvartererne,

men Baghusene til Beboelse er af det

onde. Det er forbavsende, at man har

tilladt dem i de nye Kvarterer. Men i

de gamle Kvarterer har man nu en

gang disse dybe Grunde, altfor kost

bare til at man kan tvinge Ejerne til

at lade dem ligge unyttede hen. Hvor

ledes bør der da rettest bygges?

Vanskeligheden ligger ialtfald til

dels i den Fordom, man har imod ikke

at bo »til Gaden«, og i den Hindring

for en Udryddelse af denne Fordom,

som liggeri den Maade, hvorpaa Hus

ejerne hidtil plejer at behandle alt det,

som vender bort fra Gaden. Snavsede

og skumle ligger nu de fleste Gaarde,

saa smaa og snevre, som Byggeloven

paa nogen Maade tillader det; det

hører med til Byggespekulationens

Væsen at tænke mest paa »Fagaden«

baade i bogstavelig og i overført Be

tydning. Ogsaa Husenes Plan og Ind

retning lider under det Kniberi, som

Gaardspladserne fortælle saa højlydt

om. Sligt gaar, fordi det kjøbenhavn-

ske Bourgeoisi har en ret udpræget

Tilbøjelighed til at synes fremfor at

være. Men hvem har virkelig For

nøjelse af at bo ud til en snæver Gade

med dens Vognrummel, ialtfald saa-

snart man bor højere end 2denSal?

En smuk og stille Gaard, naar den er

rummelig nok for Lys og Luft og helst

har et Par Træer, kan være langt hyg

geligere. I andre Storbyer hører det

heller ikke saa absolut med til honnet

Ambition at bo til Gaden. Enkelte