20 / 92
lig, at den kunde vinde store Sager
ved at ses oppe fra, og hvordan skul
de Højnelsen klares til begge Sider
mod Boulevarden? Men i og for sig
er det ikke af det onde at hæve en
Gade noget, naar der er Trang dertil;
det bryder de tørre vandrette Linier.
Vi maatte saamæn ønske, at vi havde
nogle flere høje Punkter i Byen med
Udsigt over denne. Udsigten fra Frede
riksberg Bakke er jo halvvejs ødelagt,
og Spekulanter var for nogle Aar siden
paa Jagt efter Resten, med Planer om
Bebyggelse af Pladsen mellem Pile-
alléen og Slotsbakkens Fod. Og hvem
kan garantere for Fremtiden? I de
endnu spredt bebyggede Strækninger
udenom Byen — mod Utterslev, Belle-
høj, Brønshøj og hvad det hedder
findes enkelte højere Punkter.Vil man
i Tide tænke paa at anordne Bebyg
gelsen derude saaledes, at Udsigten
derfra bevares?
Et Spørgsmaal, som staar stærkt
paa Dagsordenen, er Bebyggelsen af
det gamle Jernbaneterræn. Her er
vigtige Ting at vinde: gode Forbindel
sesveje, smukke Gadebilleder, hen
sigtsmæssige Huskarréer, Anlæg og
rigeligt Spadsereveje ud mod Søen,
reserveret Plads for offentlige Byg
ninger. Vil man for en Gangs Skyld
fare saaledes frem, at man ikke for
taber alle Mulighederne? Det vil sik
kert ogsaa i Længden give det bedste
økonomiske Udbytte, saa vist som
Grundene i et centralt Kvarter
og
det kan dette netop blive — er mere
værd, naar der bygges efter en smuk
og forstandig Plan. Man kunde ogsaa
stille det Spørgsmaal, om Kommunen
ikke skulde komme ind paa — efter
de store Grundejeres Eksempel i Lon
don — at udleje Byggegrundene for
90 Aar i Stedet for at sælge dem. Det
er jo slet ikke utænkeligt, at Sam
fundsordenen i Aarenes Løb vil for
me sig saaledes, at al Grundejendoms
ret begrænses paa Tid.
Kommer man ud i de egentlige For
stæder, finder man dem for største
Parten saa miserabelt bebyggede, at
Indskriften over Danles Helvede pas
sende kunde anbringes mere end et
Sted. Er det saa uundgaaeligt nød
vendigt, at der skal se stygt og trø
stesløst ud i de Bydele, hvor Smaa-
folk bor? Det er ikke nok at sørge
for, at Gadebredden ikke gaar under
et vist Minimum. Inde i den gamle
By har der af sig selv, organisk, dan
net sig en Række Centrer og Pladser,
hvor igennem Byen kan aande. Hvad
har man sørget for af sligt i Forstæ
derne? I nyesteTid har man Enghave
plads og Fælledparken, og navnlig
den sidste maa nævnes med største
Anerkendelse. Men tidligere Tiders
Synder er store og tilsyneladende uaf
hjælpelige. Hvad havde været rime
ligere end at reservere nogen beplan
tet Friluftsplads ud imod Søerne og
mod Kallebodstrand; det sidste lader
sig nu ialtfald først gøre, naar man
kommer ud imod Vestre Kirkegaard.
Burde man ikke netop i Forstæderne
med den umaadelig tætte Beboelse
have begrænset Husenes Højde til 3
Etager? (som man i de andre Bydele
burde foreskrive et vist Antal Etager
som Maksimum og ikke en vis Højde,
der frister Bygherren til at knibe paa
Etagehøjden for at faa en Etage mere
klemt ind).
Naa — hvad der er sket, staar ialt
fald kun delvis og gradvis til at æn
dre. Men Byen vokser jo stadig videre
ud. Det blænder nogle Steder Frem
synet, at det nye skyder op spredt og
lidt efter lidt, andre Steder at det be
gynder som Villakvarterer. Man maa
dog vel huske paa, at disse sidste er
faringsmæssigt altid er Pionerer for
de høje Huse; naar disse engang kom
mer, kan det være for sent at skride
ind. Rosenvænget er smukt endnu,
men hvorledes bliver det, naar Villa
havernes Grunde fyldes helt af 4-
Etages Bygninger? Saa bliver alt blot
smalle Gader. Derfor maa Fremsy
net være paa Færde fra den aller
første Begyndelse.
Der er i de yderste Dele flere Ste
der, hvor alt Linealen synes at have
huseret. Eksisterer der nogen Plan til
en bedre Fremgangsmaade? Hvad
har man f. Eks. tænkt at gøre ud af
de forskellige Smaasøer i Byens vest
lige Omegn, som Empdrup Sø og
Damhussøen. Har man tænkt paa at
reservere en rigelig Del af disses nær
mere Omgivelser til Anlæg, medens
det endnu er Tid? Hvordan skal det
gaa med Roskilde Landevej? Den har
ypperlige Betingelser, med Udsigten
13