OM
DEKORATIVE
BRØNDE
Bronden ved Klampenborgbanestationen.
(M. Nyrop og A. Bundgaard).
P
AA Mødet i Borgerrepræsentationen den
16. Marts forelaa til Behandling et For
slag fra Magistraten om at regulere Set. Hans
Torv samtidig med Udvidelsen af det sidste
Stykke Blegdamsvej fra Fredensgade til Set.
Hansgade. Ifølge Forslaget tænkes Torvet
forsynet med brolagte Kørebaner og »et lille
beplantet Anlæg i Midten«. Det hele vil utvivl
somt blive overmaade nydeligt, uhyre beske
dent — og uhyre kedsommeligt.
Vi er i de senere Aar kommen ind paa at
anbringe saadanne nysselige smaa Anlæg med
grønne Plæner af nogle faa Kvadratmeters
Størrelse med Blomster og Buske midt i Sten
broen. Meningen er jo utvivlsomt den bedste,
men mon ikke Hensigten i mange — ja de
fleste — Tilfælde ganske forfejles? Saadanne
smaa Dukkeanlæg er som oftest ganske umo
tiverede i deres Placering, de synes saa mær
kelig fattige og ligefrem trykkede af de om
givende Stenhuse (Eksempler: Graabrodretorv
og Hauserplads). Hvad Glæde har man af et
saadant lille Anlæg, naar man ikke holder det i
sømmelig Stand? Og det gør man ikke. Vort
Klima egner sig ikke rigtig til den Slags Ting.
Blæsten hober Papirstumper m. m. op inde
paa Plænen, saa at denne kommer til at ligne
en Losseplads. Dertil kommer saa Indhegnin
gen. Enten hegner man Græsplænen med et
som oftest grimt »Gravgelænder«, men aldrig
saa snart er et saadant anbragt, for man vil
se, at de kommunale Bestillingsmænd — an
tagelig med deres Overordnedes Billigelse —
anbringer deres Stiger, Koste, Sporskrabere og
lignende samfundsmæssigt set overmaade
nyttige, men i Gadebilledet kun lidet pynte
lige Genstande bag Stakittet, lænket til dette
med Kæder og Hængelaas. Eller man nøjes
med et ganske lavt Rækværk — som ved de 4
smaa Anlæg ved Dronning Louises Bro—.og
saa bliver Resultatet blot det, at Græsplænen
IV Aarg. 1914 Nr. 2—3
NOGLE BETRAGTNINGER I ANLEDNING
AF DEN PAATÆNKTE REGULERING AF
SCT. HANS TORV.
slides blank af de kære allestcds nærværende
— og allesteds hærgende — Børn, der i Tilgift
af et godt Hjærte ødelægger af Buske og Træer,
hvad der kommer inden for deres Rækkeevne.
En Græsplæne er urimelig som Midtpunkt
paa et Stentorv med omliggende høje Huse,
dens rette Virkning er betinget uf, at den kun
fortone sig forøjet (jfr. Fælledpurken), ju selv
i mindre udstrakte Anlæg — som Ørstedspar
ken — er Græsplæner af fortræffelig Virkning,
fordi de faar Støtte i Terrænets bevægede Lin
jer. Men ikke paa brolagte Torve. Puu Gran-
brødretorv og paa Hauscrpluds vilde det derfor
have været bedre, om man havde indskrænket
sig til at plante nogle fritstaaende høje Træer.
Det eneste naturlige Midtpunkt paa Torve
og Pladser er og bliver imidlertid monumen
tale Skulpturer, enten fritstaaende eller i For
bindelse med Beplantning. Eksempler paa
begge disse Former haves i Frederik V’s Sta-
Modellen til Niels Skovgaards Havhestebrønd,
der skal opstilles paa Kultorvet.
17