Previous Page  24 / 92 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 92 Next Page
Page Background

OM

DEKORATIVE

BRØNDE

Bronden ved Klampenborgbanestationen.

(M. Nyrop og A. Bundgaard).

P

AA Mødet i Borgerrepræsentationen den

16. Marts forelaa til Behandling et For­

slag fra Magistraten om at regulere Set. Hans

Torv samtidig med Udvidelsen af det sidste

Stykke Blegdamsvej fra Fredensgade til Set.

Hansgade. Ifølge Forslaget tænkes Torvet

forsynet med brolagte Kørebaner og »et lille

beplantet Anlæg i Midten«. Det hele vil utvivl­

somt blive overmaade nydeligt, uhyre beske­

dent — og uhyre kedsommeligt.

Vi er i de senere Aar kommen ind paa at

anbringe saadanne nysselige smaa Anlæg med

grønne Plæner af nogle faa Kvadratmeters

Størrelse med Blomster og Buske midt i Sten­

broen. Meningen er jo utvivlsomt den bedste,

men mon ikke Hensigten i mange — ja de

fleste — Tilfælde ganske forfejles? Saadanne

smaa Dukkeanlæg er som oftest ganske umo­

tiverede i deres Placering, de synes saa mær­

kelig fattige og ligefrem trykkede af de om­

givende Stenhuse (Eksempler: Graabrodretorv

og Hauserplads). Hvad Glæde har man af et

saadant lille Anlæg, naar man ikke holder det i

sømmelig Stand? Og det gør man ikke. Vort

Klima egner sig ikke rigtig til den Slags Ting.

Blæsten hober Papirstumper m. m. op inde

paa Plænen, saa at denne kommer til at ligne

en Losseplads. Dertil kommer saa Indhegnin­

gen. Enten hegner man Græsplænen med et

som oftest grimt »Gravgelænder«, men aldrig

saa snart er et saadant anbragt, for man vil

se, at de kommunale Bestillingsmænd — an­

tagelig med deres Overordnedes Billigelse —

anbringer deres Stiger, Koste, Sporskrabere og

lignende samfundsmæssigt set overmaade

nyttige, men i Gadebilledet kun lidet pynte­

lige Genstande bag Stakittet, lænket til dette

med Kæder og Hængelaas. Eller man nøjes

med et ganske lavt Rækværk — som ved de 4

smaa Anlæg ved Dronning Louises Bro—.og

saa bliver Resultatet blot det, at Græsplænen

IV Aarg. 1914 Nr. 2—3

NOGLE BETRAGTNINGER I ANLEDNING

AF DEN PAATÆNKTE REGULERING AF

SCT. HANS TORV.

slides blank af de kære allestcds nærværende

— og allesteds hærgende — Børn, der i Tilgift

af et godt Hjærte ødelægger af Buske og Træer,

hvad der kommer inden for deres Rækkeevne.

En Græsplæne er urimelig som Midtpunkt

paa et Stentorv med omliggende høje Huse,

dens rette Virkning er betinget uf, at den kun

fortone sig forøjet (jfr. Fælledpurken), ju selv

i mindre udstrakte Anlæg — som Ørstedspar­

ken — er Græsplæner af fortræffelig Virkning,

fordi de faar Støtte i Terrænets bevægede Lin­

jer. Men ikke paa brolagte Torve. Puu Gran-

brødretorv og paa Hauscrpluds vilde det derfor

have været bedre, om man havde indskrænket

sig til at plante nogle fritstaaende høje Træer.

Det eneste naturlige Midtpunkt paa Torve

og Pladser er og bliver imidlertid monumen­

tale Skulpturer, enten fritstaaende eller i For­

bindelse med Beplantning. Eksempler paa

begge disse Former haves i Frederik V’s Sta-

Modellen til Niels Skovgaards Havhestebrønd,

der skal opstilles paa Kultorvet.

17