28 / 59
Adm iral G jeddes Gaard. M ellem bygningen m ed H olbergsalen.
ligt Rum, hvor senere Aars Puds i Loftet saa-
vel som paa Murene er hugget af, saa at det
nu staar m ed sit svære Bindingsværktømmer,
sin e Munkesten i Felterne ned mod Jorden og
sin e F lensborgsten — saa nær sin første Skik
kelse som muligt.
I Muren ind m od H u set vil man ved næ r
mere Eftersyn finde T ilm uringen af en Butiks
nedgang, der i det sidste halve Aarhundrede
har m isprydet Rummet, og i venstre Side er de
gam le aabne Sandstensrender pietetsfuldt be
varet som et smalt Løb langs Murene i Gaar-
den.
Fra det ejend omm elige Frem spring i Muren
ind mod H u set fører en m oderne kineserrød
Dør, flankeret af to sorte kanelerede Søjler —
som et frapperende Brud paa Rummets enkle
Strenghed og lavloftede H ygge — med fuld
M usik ind til Trappegangen.
Kompleksets Midtpunkt, Gaarden, præges
paa en fornøjelig og dog værdig Maade af de
liv lig e regelm æ ssige Mur-, T a g-og Kvistforma
tioner, m ens Farvevirkningen bestemm es af
B indingsværkets mørke Linier over de ly st
farvede H u svæ gge. Endnu lider Totalindtryk
ket — som ved de fleste Restaureringer — dog
under M aterialernes grelle Kontraster, som først
T idens Patina vil faa samm enharmoniseret.
Under den ovenfor om talte Gaardtavle, over
en lille Stenbrønd, staar som Springvandsfigur
paa en Egetræs-Sokkel en dim inutiv forgyldt
R enæ ssanceløve og sam ler Lyset i sin blanke
Krop. I Gaardens en e H jørne fører en klinke-
muret N ed gan g ind til Kustodens Bolig, og paa
samm e Side m en i det andet H jørne finder m an
et lille Indhug i B ygningerne. Her er S id e
hu sets Opgang med sit Sm edejæ rnsgelænder
og sin e tunge Egetræstrin, med røde Sten i
Gaardens Plan som i de gam le K lostergange
og den gam le Egetræsdør, der før h an g som
Indgangsdør til Gartnerboligen og danner For
billed et til alle ydre Døre og Porte i »Admiral
Gjeddes Gaard«.
Over M ellem husporten hæ nger to H olberg-
lygter, der underretter om , at man gennem
denne Port og ad Trappetaarnets haandskaarne
Trappe naar »Holbergsalen«, der er skabt som
et Festrum fra M ellem bygn in gen s Tid, første
H alvd el af det syttende Aarhundrede.
Fra Trappetaarnet gaar man en d elig ud paa
den lille Gaard med de hæ ngend e Haver, med
Kollegiets H ave under sig og de gam le Træers
Skygge over Murene, og oven paa Trappetaar
net har m an fra Taarnhaven en U d sigt over
det gam le København, dom ineret af de livlige,
h y g g elig e røde Tage, et fredfyldt M inde om