32 / 59
hu sho rn en e . S aa k an ingen tviv le om ,
a t det e r D anm a rk og in te t andet.
Men im ens B ava ria s Stilling e r fri
og u tvungen , e r D anm a rk s s ta tu en s
Stilling kejtet og forlegen. H un føler
sig b e lem re t a f Neg og Gu ldho rn , som
h un sa a besynderlig um o tiv e re t h a r
fa a e t a t bæ re p aa , og slipper hun
Skjoldet, s a a fa lde r det om. En Del
a f F o rk laringen af, a t Skikkelsen i
sin H elhed e r sa a m islykke t, m a a
uden Tvivl søges h e r ; iøv rig t e r d e r
ingen Anledning til nu a tte r h e r a t
e fte rg aa dens øvrige D etailler.
Den stod d aa rlig t fo ran Kunstmu-
sæ e t; den k læ d te ikke M usæet, og
M usæet k læ d te ikke den. Bygningen
d ann ed e en alt fo r uro lig Baggrund,
og en lang t b ed re S ta tue opstillet s am
m e Sted h avd e m a a sk e lidt en lige
saa k ra n k Skæbne. Nu e r den fly tte t
op p aa Puck lers Bastion, og det skal
siges, a t d e rm ed e r ikke lidet vundet.
Den k an h e r ses p a a A fstand imodj
Luften , d e r altid e r den bedste Bag
g rund fo r en S ta tue . Nede fra S tok
hu sg ade tag e r den sig ikke ilde ud.
den v irk e r m o n um en ta lt og fo rn æ r
m e r ingen ved sine uheld ige Enke lt
h ed e r, ligesom de tre i enh v e r H en
seende m islykkede L ø v e r fra dette
S tandpunk t se t t ræ d e r tilbage i den
U b em æ rk e th ed , som tje n e r dem —
og K un stne ren s E fte rm æ le — bedst.
L ad den a ltsa a blive sta aen d e
der.
DYREHAVENS FREMTID
Af Forstkandidat C. F.
J
e n s e n
.
(S lu ttet ).
H
u g s t
af l a n d s k a b e l i g e H e n s y n b ø r
i a l l e T i l f æ l d e u n d l a d e s , navn lig i
en saa gamm el og svag Skov, fordi en saadan
H ugst paa de tilgræ nsende Træer vil virke som
m egen stærk Hugst, hvilken ogsaa er i M od
strid med K omm ission en s B eslutn ing om svag
H ugst i de gam le B evoksninger.
B. D e sp re d te g am le Træer.
I P lanen anføres: »Paa Steder kan det være
rigtigst at fjerne enkelte af Gruppens svageste
og m indst betydende Træer til Fordel for de
kraftigste, mere dom inerende«. — Ubetinget
Nej, thi de svage Træers Fjernelse betyder intet
for de kraftigere Naboers T r iv se l; og da de u n
dertrykte Træers Stammer i disse Grupper altid
har større eller m indre Skønhedsværdi, vil d e
res F jernelse kun betyde »Frisering«.
»De spredte Grupper og enkeltstaaende gam
le Træer af Eg og Bøg, som har sæ rlig B etyd
n in g for Landskabets Karakter. ..« A lle spredte
Grupper og Træer har stor B etydning for Land
skabets Karakter.
C.
B e v o k sn in g e rn e fra den G ram -L an g en sk e
P eriode.
Her bør m an med k o r te M ellem rum føre
s v a g e U dhugn inger og under særlig H e n sy n
26
tagen til ejend omm elige Træer. Af æstetiske og
indtil videre ogsaa af forstlige H en sy n for ikke
at udsætte Træerne for Grenebrud m a a a l
l a n d s k a b e l i g H u g s t u n d l a d e s . D en i
den allersen este Tid foretagne H u g st m ellem
F u glesan g ssøen og Røde Port (Posem andens
H u s) er et typisk Eksempel paa for stærk og
skadelig Hugst, idet V inden nu paa m ange Ste
der har faaet frit Spillerum og nok skal vise sin
ød elæ ggend e V irksomhed i næ rm este Fremtid.
D. E llem osern e.
Om E llene kan siges, at de er saa gam le, at
alt Haab om ved U d h u gn in g at fremme deres
Vækst er udelukket; endvidere, at m ange af
E llestamm erne er slem t m edtagne af Svamp,
selv om det ikke kan ses uden paa Barken. Dette
Forhold bevirker, at enhver U d h u gn in g vil b e
tyde en Fare for de tilbageb livend e Træer, hvis
Kroner derved i Storm og B læst vil faa en for
øget Svingningsradiu s, hvorved Faren for Stam-
mebrud bliver større. V indfæ lder har jeg kun i
et Par T ilfæ lde iagttaget, m en derimod ad sk il
lig e knækkede Stammer, hvilket hidrører fra
E llen es kraftige Rodsystem , ringe H øjde og
føromtalte svam pesvækkede Stammer. — Af en
helt anden Grund bør U d hu gn in g i E llene u n d
lades, n em lig fordi hver enkelt El som F ølge af