36 / 59
i uskøn Forvirring m ed den rent praktiske, øk o
nom iske Brugbarhed som eneste Maalestok.
Og vi kan ikke i Længden opretholde U d lan
dets v elv illig e B eundring og vor egen A gtelse
for vor By alene ved H jæ lp af Marmorbroen
og Am alienborg Plads, m en m aa demonstrere
en mere alm en, mere aktuel og mere fremad-
skuende Interesse for at bevare de gam le Vær
dier og skabe de n ye sam t forene dem til et har
m onisk Resultat.
Lad os kaste et Blik paa de ikke uvæ sen tlige
censurerende Bestræbelser, der er gjort i vor
N abohovedstad: Stockholm — ogsaa dér for
saa vidt for sent som bl. a. to af B yen s æ ldste og
skønneste Partier allerede er blevet krænket p i
etetsløst af h en h old svis
A
r o n
J
o h
a n s s o n s
R igs
dagshus og
E
r i k
J
o s e p h s o n s
H ofstatsbygning.
D en omtalte Censur iværksættes af » S t o c k
h o lm s S t a d s B y g g n a d s n å m n d « , hvis m e
get om fattende V irksomhed b ely ses alene af den
Om stændighed, at der aarligt afholdes over 50
Møder og b eh and les opim od 4500 Sager. Saa-
led es tilkender Næ vnet Rettigheden til at udøve
Bygm estervirksomhed, opretholder en T egn e
stue og et Arkiv — fra hvilke m an mod en rin
ge Afgift kan erholde Kopier af T egninger —,
godkender N yb ygn in g er og deres Indretning,
giver D ispen sation er, undersøger n ye Væ g
konstruktioner, udgiver T egn inger til K olon i
h av eh u se og omarbejder Enkeltheder i B y
planen (under hvilket der f. Eks. ofte ved
Kvarterernes N y b eb y g g else eller Om bygning
kontraktligt tages B estemm else om Udjævn-
n in g af Kvarterernes Højdeforskel gennem
Fastsæ ttelse af hver enkelt B ygn ings T aghøj
de). Om denne om fattende V irksom hed u d
gives der sid en 1916 aarligt en rigt illustreret og
m eget instruktiv Beretning.
Af sp eciel Interesse turde den Side af N æ v
nets V irksom hed væ re, der paatager sig ved
H jæ lp af en Stab unge Arkitekter at rette in d
sendte Projekter paa Komplekser eller enkelte
Bygninger, der ikke kan akcepteres paa Grund
af en uh eld ig Fagadeinddeling, for prom ine-
rende Tag- eller Gavlkonstruktioner, uskønne
Port- eller Trappeanlæg etc., saaled es at R esul
tatet kan anerkendes af Næ vnet og tjene baade
Ejeren, B ygningerne og deres Om givelser til.'
større Ære.
I K rigsaarene har B ygn ingsvirk som h ed en i
Stockholm været forholdsvis ringe. Af bemæ r
k elsesvæ rdige N yb ygn in ger har man i de se
nere Aar (foruden de i »Forskønnelsen« 1918,
Nr. 10 nævnte) kun hatt L ejlighed til at glæ
de sig over den tekniske H øjskole og For
sikringsselskabet »Thule«s B ygning i Kungs-
tradgården (begge af Arkitekt
E
r i k
L
a l l e r
-
30
s t e d t
)
sam t n og le enkelte andre B ygninger,
snart et H otel eller en B ankbygning, snart et
Privathus, der alle fremtræder med den m o
derne Arkitekturretnings rene klare L inier og
Flader og i og for sig ikke er m indre b etyd elige
— undtagen af Om fang — m en blot af m indre
nyskabende Interesse end de nysnæ vnte.
Af de B ygningskom p leks, der i den n e S am
m enhæ ng kan paaregne størst Interesse, fordi
dets U d vik ling i sin e Enkeltheder betegner et
en estaaend e og forbilledligt Eksempel, bør
næ vn es det n ye Parti ved Engelbrektskyrkan
i det nordvestlige H jørne af Østermalm .
D et lille K lippeparti, som endnu for faa Aar
tilbage laa uberørt af B yen s stadige Vækst, idet
n og le gam le L adebygninger udgjorde de e n e
ste Forløbere for den fremadskridende By, har
nu helt og hold en t forandret U d seende. Man
forkastede den første Plan, der krævede alle
B jergm asserne bortsprængt og dækket af et re
gelm æ ssigt Gadenæ t og anlagde i Stedet den
saakaldte » L a r k sta d e n « m ed gruppevis sam
m enb ygged e E n -F am iliesh u se og Gader, der
fra V alhallavågen fører op til et højt P lateau og
videre ad Trapper ned til Østermalm sgatan.
Inden dette Omraade endnu var blevet helt
bebygget, b egyndte Engelbrektskyrkan m ed sit
Forsam lin gshu s at rejse sig paa Kvarterets h ø j
este Punkt. F ø lg elig fremkom Ønsket om at
ordne B eb yg gelsen i de um iddelbare Om givel
ser saaled es, at den ikke forringede m en helst
forhøjede K irkebygningens m onum entaleV irk-
ning.
Og det var i V irkeligheden paa høje Tid, at
man greb ind; thi de høje Lejekaserner b e
gyndte allerede at trænge nær ind paa Kirken,
idet h ele det Kvarter, der dann ede Baggrunden
for B ragevagen, ved h vis øverste Ende Kirken
rejste sig, allerede var fæ rdigbygget m ed sin e
seksetages H u se, ja, i Plateauets um iddelbare
Næ rhed, hvor K lippevæ ggen rejser sig stejlt op
mod Kirken, var et lign en d e H u s allerede u n
der Opførelse. Her var N iveau forsk ellen dog
saa stor, at Kirken havde let ved at dom inere
selv over H u sets an selig e H øjde og dets mod
Kirken vendte Gavl.
Det stod im idlertid klart, at yderligere B e
b y g g else med høje H u se i Kirkens Naboskab,
navn lig ved den højtliggend e Bragevåg, burde
undgaas, hvilket den b etyd elige H øjdeforskel
m ellem Bragevagen og Parallelgaderne Karla-
vagen og Østermalmgatan ogsaa i høj Grad
talte for — et Forhold man kun altfor ofte, til
stor Skade for Gadebilledet, har forsøm t at vare
tage.
T il alt H eld beherskede Staden Stockholm i
sin Egenskab af Grundejer Situationen, og Byg-