Previous Page  40 / 59 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 40 / 59 Next Page
Page Background

N a a r Talen e r om a t re jse et Mo­

n um en t fo r en Person , d e r a lle rede

fo r A a rh u nd re d e r siden h a r fa a e t sin

P lads i H isto rien anv ist, m a a d er an ­

lægges and re S y n sm a a d e r end de,

d e r gør sig gæ ldende, h v o r Talen e r

om en nylig afdød . D er m a a spørges:

»H a r denne Person o v e rh o v ed e t h a ft

indg ribende Betydning fo r S am fun ­

d e t og e r denne Betydning a f den Art,

a t den b ø r m indes p a a iø jnefaldende

Maade?«

E leonore Christine h a r — ud en selv

a t ville d e t — re jst sig selv et Monu­

m en t i Jam m e rsm ind e t, d e r v ise r

hend e som et k a ra k te r fa s t, s tæ rk t

og k logt M enneske; m en d e t m a a

fa stslaa s, a t h endes K a rak te r, h en ­

des S ty rk e og h endes K logskab p a a

ingen M aade kom hend es L a n d til

Gode. H un fulgte tro fa s t sin M and

g ennem de T rængsler, h an s egoisti­

ske Æ rg e rrigh ed s ty rte d e h am i;

m en d e t k an altid om tv istes, h v o r­

v id t h end es æg teskabe lige T ro skab

b u rd e sæ tte s ove r den T ro sk ab h un

— sæ rlig i sin Egenskab a f K ongeda t­

t e r — sky ld te sit L and . H un fulgte

sin M and gennem ty k t og ty n d t; m en

denne M and v a r L a nd s fo rræ d e r, og

det M indesmæ rke , som b lev sa t ove r

h am , h avd e h an g jort sig s a a fo rtjen t

til som ove rho ved e t muligt. Dette

M indesmæ rke e r fje rn e t a f A arsager,

hv is Berettigelse ikke h e r næ rm e re

sk a l undersøges; m en a t sæ tte Co r f i t z

U l f e l d s H u s tru et Æ re sm in d e netop

p a a det Sted, h v o r S k am stø tten stod ,

sm ag e r lid t a f h isto risk Forfalskn ing ,

ide t et s a a d a n t n em t i T idens Løb

k an fø re til den Antagelse, a t Ulfeld

egentlig v a r en M a rty r, hv ilke t e r

m ege t lang t fra a t væ re Tilfæ ldet. En­

h v e r A arsag til a t re jse den h isto riske

Person E leonore Christine et H æ d e rs ­

m inde m an g le r; a t en frem rag en d e

K un stn e r re n t æ ste tisk h a r fo re lske t

sig i Skikkelsen og gennem sin aand -

fulde Fo rto lkn ing a f den h a r omg ivet

den m ed en Slags Helgenglorie, e r ikke

A arsag nok , og o v e rh ov ed e t bø r den

Tid væ re inde, da S ku lp tu re r p a a of­

fentlig Plads fø rst rejses e fter forud-

g aaende nøje P røvelse a f alle indg ri­

bende M om en ter.

G raab rø d re -T o rv h a r e fte rh aan -

den fa a e t sit eget stilfæ rd ig t tilta len ­

de Præg, som nu nød igt m a a fo rs ty r­

re s e ller fo rv iskes. D et e r ikke afgjort,

a t en Sku lp tu r i B lom s te rp a rte rre t

v i l d e v irke fo rs ty rren d e , m en ved en

sa a d a n Opstilling m a a d e r gaas skøn ­

som t til Væ rks, og m a n b ø r ved for-

u dg aaen d e P røveopstillinger sikre sig

im od Voldførelse a f den lille P lad s’

sæ rlige K a rak te r.

ET PAR EKSEMPLER PAA

STOCKHOLMSK BYGNINGSCENSUR

Af

H

e n n i n g

B

r ø c h n e r

.

II.

M

e n

endnu et Eksempel paa Censurerin­

gens V elsig n else — mere aktuelt og en d ­

nu tildels paa F orhandlingernes Stadium —

bør fremhæves til E fterfølgelse.

Da Kungsgatans G ennem brydning gennem

B runkebergsaasen fandt Sted, skabtes hermed

34

(Sidste Artikel.)

Frem tiden for en af Stockholm s største Trafik­

veje og vigtigste Forretningsstrøg, forbindende

K ungsholm en m ed Østermalm . M en sam tidig

bødes der den stockholm ske Kommune i dens

Egenskab af Grundejer en ganske enestaaende

L ejlighed til at skabe et B ybillede af varigVærdi