N a a r Talen e r om a t re jse et Mo
n um en t fo r en Person , d e r a lle rede
fo r A a rh u nd re d e r siden h a r fa a e t sin
P lads i H isto rien anv ist, m a a d er an
lægges and re S y n sm a a d e r end de,
d e r gør sig gæ ldende, h v o r Talen e r
om en nylig afdød . D er m a a spørges:
»H a r denne Person o v e rh o v ed e t h a ft
indg ribende Betydning fo r S am fun
d e t og e r denne Betydning a f den Art,
a t den b ø r m indes p a a iø jnefaldende
Maade?«
E leonore Christine h a r — ud en selv
a t ville d e t — re jst sig selv et Monu
m en t i Jam m e rsm ind e t, d e r v ise r
hend e som et k a ra k te r fa s t, s tæ rk t
og k logt M enneske; m en d e t m a a
fa stslaa s, a t h endes K a rak te r, h en
des S ty rk e og h endes K logskab p a a
ingen M aade kom hend es L a n d til
Gode. H un fulgte tro fa s t sin M and
g ennem de T rængsler, h an s egoisti
ske Æ rg e rrigh ed s ty rte d e h am i;
m en d e t k an altid om tv istes, h v o r
v id t h end es æg teskabe lige T ro skab
b u rd e sæ tte s ove r den T ro sk ab h un
— sæ rlig i sin Egenskab a f K ongeda t
t e r — sky ld te sit L and . H un fulgte
sin M and gennem ty k t og ty n d t; m en
denne M and v a r L a nd s fo rræ d e r, og
det M indesmæ rke , som b lev sa t ove r
h am , h avd e h an g jort sig s a a fo rtjen t
til som ove rho ved e t muligt. Dette
M indesmæ rke e r fje rn e t a f A arsager,
hv is Berettigelse ikke h e r næ rm e re
sk a l undersøges; m en a t sæ tte Co r f i t z
U l f e l d s H u s tru et Æ re sm in d e netop
p a a det Sted, h v o r S k am stø tten stod ,
sm ag e r lid t a f h isto risk Forfalskn ing ,
ide t et s a a d a n t n em t i T idens Løb
k an fø re til den Antagelse, a t Ulfeld
egentlig v a r en M a rty r, hv ilke t e r
m ege t lang t fra a t væ re Tilfæ ldet. En
h v e r A arsag til a t re jse den h isto riske
Person E leonore Christine et H æ d e rs
m inde m an g le r; a t en frem rag en d e
K un stn e r re n t æ ste tisk h a r fo re lske t
sig i Skikkelsen og gennem sin aand -
fulde Fo rto lkn ing a f den h a r omg ivet
den m ed en Slags Helgenglorie, e r ikke
A arsag nok , og o v e rh ov ed e t bø r den
Tid væ re inde, da S ku lp tu re r p a a of
fentlig Plads fø rst rejses e fter forud-
g aaende nøje P røvelse a f alle indg ri
bende M om en ter.
G raab rø d re -T o rv h a r e fte rh aan -
den fa a e t sit eget stilfæ rd ig t tilta len
de Præg, som nu nød igt m a a fo rs ty r
re s e ller fo rv iskes. D et e r ikke afgjort,
a t en Sku lp tu r i B lom s te rp a rte rre t
v i l d e v irke fo rs ty rren d e , m en ved en
sa a d a n Opstilling m a a d e r gaas skøn
som t til Væ rks, og m a n b ø r ved for-
u dg aaen d e P røveopstillinger sikre sig
im od Voldførelse a f den lille P lad s’
sæ rlige K a rak te r.
ET PAR EKSEMPLER PAA
STOCKHOLMSK BYGNINGSCENSUR
Af
H
e n n i n g
B
r ø c h n e r
.
II.
M
e n
endnu et Eksempel paa Censurerin
gens V elsig n else — mere aktuelt og en d
nu tildels paa F orhandlingernes Stadium —
bør fremhæves til E fterfølgelse.
Da Kungsgatans G ennem brydning gennem
B runkebergsaasen fandt Sted, skabtes hermed
34
(Sidste Artikel.)
Frem tiden for en af Stockholm s største Trafik
veje og vigtigste Forretningsstrøg, forbindende
K ungsholm en m ed Østermalm . M en sam tidig
bødes der den stockholm ske Kommune i dens
Egenskab af Grundejer en ganske enestaaende
L ejlighed til at skabe et B ybillede af varigVærdi