43 / 59
Ø regaard set fra Parken.
ØREGAARD OG DENS PARK
Af
S ø r e n W ie n e
"C*AA Byer gaar i højere Grad end Køben-
havn i eet med sin Omegn, og K øbenhavns
Borgere »ejer« i fuldeste Maal dens H erlig
heder enten ved at have deres Privatboliger
liggen d e i de talrige V illabyer omkring H ov ed
staden, eller ved de Skovture og Udflugter,
som udgør en saa vigtig D el af enhver Køben
havners Liv lig e fra Barndommen.
Ved denne Færden i B yens Omegn er Kø
b enhavnerne dybt interesseret i alt, hvad der
vedrører B evarelsen eller Ø delæ ggelse af den
Skønhed, som Fortiden her har overleveret os.
Og ved at om tale Øregaard og dens Park er
»Forskønnelsen« dertil i det beh agelige, men
sjeldne T ilfæ lde at kunn e pege paa en For-
staaelse og en H andlem aad e fra en K omm u
nes Side, der kan fremhæves som et følgevæ r
digt Eksempel for andre M yndigheder.
D e sidste 100—150 Aar havde i Københavns
Om egn skabt en Ramme af Skønhed om den
smukke By, som var ganske enestaaende i sin
D ejlighed. Natur og M enneskeværk var her
indgaaet i en H elhed, som var en Rigdom for
H ovedstaden, ja for h ele det danske Folk.
Saa snart K øbenhavneren var komm en et
lille Stykke ud ad Strandvejen, traadte selve
Danmarks Natur frem for hans Øje med grøn
ne Marker og kuplede Bøgeskove, der spejlede
sig i det blaa Sund.
F O R S KØ NN E L S EN . X. AARGANG. 1920. Nr. 8.
Og paa den anden Side af Vejen gemte sig
smukke Landsteder, ofte bygget af T idens stør
ste Arkitekter, i dejlige store Haver og Parker.
En Perlerække af Skønhed ejede vi for blot
30—35 Aar siden i Strandvejen og dens større
og m indre B ygninger.
Næ vn es blot: Christiansm inde, S van em øl
len, Eltham, GI. Vartov, N orgesm ind e, Mari-
endal, H elleruplund, Øregaard og Maglegaard
— saa dukker for de ældre Bysbørn den svun d
ne Tids Skønhed frem i Erindringen, — og
med Sorg tænker man paa, hvor haardt vort
Slægtled har faret frem mod Strandvejen og al
dens Skønhed.
Udsigten mod det blaa Sund er næ sten over
alt lukket, den dejlige Spadseretur under E l
me- og L inde-A lléer er nu en Vandring ad en
bred, brolagt Gade, hvor netop i Aar de sidste
store Lindetræer falder for Øksen, og de smukke,
gam le Landsteder trues overalt med Under
gang af de høje Huse.
Intetsteds ses M anglen af en klog, offentlig
B yggeplan og en kraftig, offentlig F redning af
de fra Fædrene overleverede historiske og
æstetiske Skønhedsværdier tydeligere end her
paa den m ishandlede Strandvej.
Som et Solglim t midt i al denne Tristhed
virkede derfor M eddelelsen om, at det dejlig
ste af alle de gam le, patriciske Landsteder,
37