Forskønnelsen

m else i Stil og Materiale, samm e B ehand ling

af Stueetagen med Buemotiv og Lister fra N a b o

h u s til N abohus, ensartet Udform ning af Ta

gene med samm e Hæ ldn ing, Farve etc. H vor

led es disse Principer kan gennem føres, er der

ligeled es afgivet Eksempler paa. H vis m an b e

gynder paa højre Side ved Norrlandsgatan,

skulde der først komm e et H u s m ed Barokka

rakter for at skabe Samm enhæ ng med de ældre

B ygninger paa Gadens anden Side, og saaled es

skulde der h ele Vejen igenn em gives Stiltil

knytninger fra B ygn in g til B ygning. H u sen e

hen til Regeringsgatans Viadukt skulde have

ensartede Stueetager, hvorpaa Broen danner en

naturlig A fslutning.

En af de første og vigtigste Forudsæ tninger

for denne Plans h eld ige G ennem førelse er im id 

lertid, at B ygn ingsnæ vn et strængt varetager de

æ stetiske Krav, og at der udfærdiges en k on g e

lig Forordning, som m uliggør A fvigelser fra

den nuvæ rende B ygningsordning, der ikke til

lader en T aarnbygning højere end 34 Meter

over Kungsgatan, m ens det projekterede Taarn

m aaler ca. 50 Meter.

D e B ygninger, der allerede har faaet L ejlig

hed til at rejse sig, har afgivet tilstrækkeligt af

skrækkende Symptomer til at berettige et o b 

s e r v a n d u m , idet m an i Ly af de hidtil gæ l

dende B yggebestemm elsers Vaghed, i Stedet

for den skitserede fornemm e Tagkontur vild e

faa denne brudt paa en halv Snes Steder, alt

efter Gadens vek slend e N iveau.

Efter Ind stilling fra B ygn in gsnæ vn et god 

kendte Stadsfuldmægtigen bl. a. følgende B yg

n in gsb estemm elser vedrørende Kungsgatans

sp ecielle Omraade sam t et dertil hørende Kort

over dette: I de forskellige Kvartersdele skal N y 

bygn inger ud mod den tilgræ nsende Gade op

føres til den Højde, der findes angivet paa om 

talte Kort, hvor ogsaa T agryggens H øjde og Ta

gets H æ ldn ing er foreskrevet. I en nærmere b e

skrevet D el af Kvarteret maa H u shøjd en ikke

overskride et vist stigende Plan, lagt i Overens

stemm else m ed G adens Stigning. Paa Byg^.

ninger i Kungsgatan maa med U n dtagelse af

Kvister ingen Partier, som f. Eks.Taarne, Gavle

etc. overskride den Kontur, som er angivet ved

Kortets Højdecifrer, ud over hvad der fordres

til D a n n else af Overgange m ellem ulige H u s 

højder eller af andre Grunde, som B ygn in g s

næ vnet kan anerkende. H vad angaar Kvister,

maa disse ikke forekomme i nærmere indbyr

des Afstand end 6 Meter fra Midte til M idte og

ikke nærmere Nabogrundens Grænse end ca.

3 Meter, ligesom de dertil hørende V induer ikke

maa have større F ladeindhold end 1,7 Kvadrat

meter. Ved K ungsgatans K rydsning med Svea-

vågen maa Kvister mod ingen af Gaderne an 

bringes nærmere end 30 Meter ved Skæ rings

punkterne m ellem de trukne Facadelinier.

V induer i de Tagflader, der vender mod K un gs

gatan, er ikke tilladt. D en n e Plan og de dermed

forbundne B estemm elser er nu godkendt af

K o n g e n .-------

For B eb yg gelsen af G rundene lan g s m ed

K ungsgatan fra Norrlandsgatan h en im od H o-

torget har de sidste to Aar været at betragte som

betydn ingsfu ld e Mærkeaar, idet dels en stor

D el N yb ygn in g er er blevet projekteret og p aa

b egyndt f. Eks. den en e af

v e n

a l l a n d e r s

Skyskrabere, dels det første af de n ye H u se bragt

til F uldend else.

M en B ygn in g snæ vn ets og Arkitekternes In 

teresse har ogsaa udstrakt sig til K ungsgatans

næ rm este Om givelser. Et smukt Eksempel er

Arkitekt G.

e r m a n s o n s

u s

for Slagteriet

Norm alm , der skønt B ygn in g en ikke ligger ved

den D el af Kungsgatan, der bryder gennem

B runkebergsaasen, dog ved sin B eliggenh ed

i Forhold til denne Gadedel og sin med H e n 

blik herpaa valgte Arkitektur vil komm e til at

øve Ind flydelse paa G adens U d seend e, idet den

høje pilasterinddelte Gavlfacade m od Hotor-

get til en vis Grad danner B aggrund for G ade

perspektivet. Af H en sy n til B eliggenh ed en s

æ stetiske B etydn ing indførtes der i K øbekon

trakten en B estemm else, som gav B y g n in g s

næ vnet en m edb estemm ende Ind flyd else paa

Fagadernes U d seend e genn em Næ vnets Arki

tekt

y r i l l u s

o h a n s s o n

Facadematerialet

er Terrasitpuds og i Stueetagen V estkyst

granit.

Saaledes kunde der gives Eksempel efter Ek

sem pel (B ebyggelsen af Kvarteret Motorn,

Bankpaladserne paa Gustaf Adolfs Torg etc.

etc.) paa den stockholm ske B ygn in g scen su rs

stadig mere om fattende Arbejde og den stedse

stigende Anerkendelse af dens B etim elighed

og Nytte. Maatte disse to Eksempler paa det

stockholm ske B yplansarbejde og den A nsvars

følelse og Omsorg, hvorm ed det udføres, blot

have til Følge, at rette V edkomm ende b lev bragt

til at fam le under Forsøget paa at finde en fy l

destgørende B etegn else for vore tilsvarende

hjem lige T ilstande eller i bedste Fald drage en

Samm en lign ing m ellem de ovenfor skitserede

Arbejder og Forholdenes b egynd end e U d vik 

lin g —f. Eks. paa det gam le Banegaardsterræn —

var en væ sen tlig D el af H en sig ten med denne

Artikel fuldtud naaet.

UDGIVET AF FOREN INGEN TIL HOVED STADENS FORSKØNNELSE

REDIGERET A F OTTO A SM U SSEN

TRYKT HO S N IE L S E N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØ B E NH AV N