Forskønnelsen

ET M O N U M E N T

FOR ELEONORE CHRISTINE

e t

fo rlyde r, a t en P riv a tm and ,

d e r h a r k a s te t sin Beundring p a a

Corfitz Ulfelds tro fa s te Æ g te fæ lle ,

h a r beslu tte t fo r egne M idler a t rejse

hende et M onum ent. Det h a r en Pri

v a tm a n d Lov til, n a a r h a n re jse r Mo

n um en te t p a a p riv a t G ru n d ;m en n a a r

h an — som F o rlydende t vil vide — ag

te r a t re jse de t p a a offentlig G rund

—

in casu

G ra ab rø d re -T o rv—, b liver

det den offentlige Menings Sag a t øve

skøn som K ritik b aad e imod Sagens

h isto risk -æ ste tiske og den k un s tn e ri

ske Side. Det e r — stadig ifølge Fo r

lydende — et U dk a st a f Kr. Zahrt-

m ann , d e r d an n e r G rund laget fo r Mo

num en te t, d e r nok i al S tilhed støbes

et Sted i Ita lien , sa a Offentligheden,

n a a r det hele foreligger fæ rdigt, i vis

se M aad e r e r stillet ove rfo r e t

fa it ac

compli,

som m an gør Regning p aa ,

a t det vil falde vanske lig t a t komm e

u denom ; m en den offentlige Mening

m a a sn a rt til a t reag e re m od denne

M ethode a t re jse M onum en te r paa ,

hvad en ten disse e r m en t som v irkeligt

U d try k fo r A lm enhedens P ietet o v e r

fo r en s to r eller i a lt Fald a f S am fun

det fo rtjen t Personlighed , eller den

æd le G ivers Hensigt e r a t rejse sig

selv et M indesmæ rke som den, d er

netop ved den paagæ ld end e Gave h a r

g jort sig fo rtjen t.

H vo r de r e r Tale om a t rejse et Min

d e sm æ rk e fo r en frem ragende af

død, vil d e r næ sten a ltid h e rsk e delte

Meninger om , hvo rv id t den a fdødes

frem ragende V irksom hed h a r væ re t

a f den Art, a t Sam funde t h a r skellig

A arsag til a t m ihdes den p aa iøjne

fa ldende M aade. Det e r nem lig som

oftest Mænd eller Kvinder, d e r h a r

grebe t a k tiv t ind i S trid igheder a f fo r

skellig Art, d e r skal m indes, og Be

FO R S KØ NN E L S EN . X. AARG. 1920. NR. 7.

dømm e lsen a f M indesmæ rke ts Beret

tigelse m a a n a tu rnødvend ig t falde

forskelligt ud e fter den Stilling m an

h a r ind tage t i den paagæ ld end e Strid.

At Viggo H ø rup v a r en frem rag en d e

Mand, en M and a f sto re Evne r og en

Mand, d e r b rug te disse Evner h en

synslø st til F remm e a f de Ideer, som

v a r h a n s , e r d e r ingen Tvivl om , m en

netop dette, d e r a f h an s Meningsfæ l

le r m ed fuld Ret b e trag ted e s som skel

lig A arsag til a t rejse h am et s to rt

og s tæ rk t frem træ d en d e M onum ent,

blev a f h an s M od stande re an fø rt som

G rund til i k k e a t re jse h am noget of

fentligt M indesmæ rke , og — h v ad d er

e r ganske in te re s san t a t iag ttage —

B edømm elsen a f M onum en te t som

K un stvæ rk blev p aav irk e t a f den

s tæ rk e offentlige Mening, som h e r

i K jøbenhavn u tv iv lsom t stod m ed

F ron t im o d H ø rup og h an s L ivsger

ning, hv ilke t e r en U re tfæ rd ighed

im od K unstne ren , d e r b rød m ed alle

T rad ition e r m ed H ensyn til, h v o r

ledes en re t M and ssta tue ska l væ re .

Alene dette a t b ry d e m ed disse T ra

d itioner, d e r bl. a. h a r affødt Tietgen-

s ta tu en p aa B ø rsram pen , b ø r regnes

W illum sen til uvisnelig Hæ d e r, selv

om h an s kun stne riske H ensigt ikke

tilfulde e r n aae t, og e fte rh a an d en som

H ø rup og h an s politiske V irksom hed

træ d e r tilbage som ren t h isto riske

Momenter, hvis R esu lta ter n o te re s

uden L idenskab , vil den k u n s t n e

r i s k e Dom ove r h an s S ta tue sikke rt

an tage and re , ove rfo r dens O phavs

m an d m e re re tfæ rd ige Fo rm er. Alle

rede nu, kun en Snes A ar e fter

H ø rup s Død, in d røm m e r de fo rnu f

tige b land t h an s M odstandere Beret

tigelsen a f a t give h am et M indes

mæ rke .