Forskønnelsen

n in gsnæ vn et frem lagde et af Arkitekt

a l l m a n

udarbejdet Forslag til G rundenes B ebyggelse,

om fattende fire Kvarterer og gaaende ud paa

saa vidt m uligt at lem pe sig efter Stedets B etin

gelser — et Forslag, der b lev antaget af Stads

fuldmæ gtigen, og i Hovedtrækkene gik ud paa

fø lg e n d e :

G ennem B ygningsb estemm elser foreskreves

det, at v isse Omraader inden for Kvartererne

ikke maatte b eb ygges, hvorved m an opnaaede

samm en hæ n gend e Gaardspladser og undgik

B aghuse. T il U d jæ vning af H øjdeforskellen

m ellem Gaardene b lev det tilladt at overbygge

de lavtliggend e Grundes Gaardspladser til en

H øjde af 4,5 Meter, en T illadelse, der de fleste

Steder er blevet benyttet.

Ved Karlavagen var der som før nævnt a lle

rede opført et højt H us, hvorfor det blev n ød 

vendigt at fortsætte denne Gade m ed høje H us

og give U n d tagelsesregler for denne D el af

Kvarteret, idet H u sh øjd en dog begrænsedes til

11 Meter.

B ragevagens øverste D el opim od Kirken,

hvis Stign in g m an kunde øn sk e sig noget jæ v 

nere, kunde ikke b eb ygges m ed samm enhæ n 

gende Husrækker uden at der derved var op-

staaet adsk illige Brandgavle, der vild e udgøre

et lidet tiltalende Syn i Gadebilledet, set op mod

Kirken. Man valgte derfor en aaben B eb yg

gelse med 9 Meters Afstand m ellem H u sen e,

saa at Sol og Lys kunde slippe ind i Kvarteret

og aabne Indblik til Gaardenes Beplantninger.

D o g er H u sen e forbundne i Facad elinien med

lave Mure m ed Porte ind til Gaardene. Faren

ved denne aabne B ebyggelse ligger deri, at

Gaden let kan m iste sin Samm enhæng, idet

hvert enkelt H u s virker isoleret — en Fare, der

var saa m eget større her, hvor det gjaldt om at

skabe en rolig og værdig Opgang til en m on u 

m ental K irkebygning. Da der i saa H en seend e

in gen B estemm elser var angivet i B yplanen

eller Kontrakterne, blev det h elt og holdent

B ygn in g snæ vn ets og de enkelte Arkitekters Sag

at overvaage, at der b lev skabt det bedst m ulige

Samm enhold i Form og Farve, og at forhindre,

at det enkelte H u s brød Rækken ved at tiltrække

sig sæ rlig Opmærksomhed paa B ekostning af

H elhedsindtrykket. I et Flertal af T ilfæ lde har

det dog kun været Facaderne, som Næ vnets

Arkitekter har maattet om tegne.

Paa det Tidspunkt, da Forslaget blev udar

bejdet, betragtedes de m eddelte Bestemm elser

som ret næ rgaaende Indskrænkninger i B yg

herrens Ret til at bestemm e over Grundens Ud

nyttelse. Senere er m an inden for Næ vnet b le

vet opmærksom paa B etydningen af en endnu

mere detailleret Kontrol til Frembringelse af et

G adebillede af en vis paa Forhaand beregnet

Virkning.

Om Façade- og Tagmaterialet kunde d eraf

H en sy n til den dom inerende K irkebygning

ikke herske Tvivl: fuget Tegl til Façaderne og

røde u gla sered eT eglsten paa saa godt som alle

Tage; kun hvor Kirkens Naboskab ikke gjorde

sig gæ ldende anvendtes Puds. F. Eks. har man

ladet et H u s ved Verdandigatan bibeholde den

fra Kirken stamm ende Teglarkitektur, som i det

næ ste H u s viger for Terrasitpudsen, der dog er

holdt i en rødlig Farvetone for at jæ vne Over

gan gen til det næ ste H u s igen, hvis graagule

Pudsfaçade helt har frigjort sigfra Kirkens Paa-

virkning. Man vil saaled es finde m eget store

D ele af denne Bydel udført i syn ligt Tegl, e1

Materiale der, skønt det ikke egen tlig kan siges

at bygge paa nogen Stockholm stradition, dog

i dette T ilfæ lde m aa siges at være rigtigt valgt

til G ennem førelsen af Helhedspræget.

D et er nødvendigt at vandre rundt i dette

næ sten fejlfrit skønne Kvarter for at gøre sig et

fyldestgørende Begreb om det detailleredeKom -

pleks af Krav, der her er tilfredsstillet og bragt

ind under en sam let Harmoni. Man maa følge

disse Gader, der ved velberaad Hu bugter sig i

Planet og af Terrænet bringes til at stige og dale

over og under dette, idet der stedse skabes baade

A fveksling og rolig rum lig Virkning.

Og dog kan man først udtale den end elige

Dom , naar Træerne og Planterne, som er bereg

net paa at give et m eget væ sentligt Bidrag til

Bybilledet, er vokset til og har fyldt Gaardene

og Plænerne, Gavlene og Façaderne, H averne

og Terrasserne m ed sin e friske grønne Farver.

L igeled es bør man lade sin Beundring yder

ligere forhøje ved den Om stændighed, at hver

ken de byggende, de planlæ ggende eller de

kontrollerende M yndigheder har haft nogen

tidligere Erfaring at gaa efter. I al A lm ind elig

hed maa det dog siges, at de byggend e med B e

redvillighed og Forstaaelse har rettet sig efter

de af Næ vnet givne Anvisninger.

Det er klart, at saa væ sen tlige Indskrænk

ninger i Byggerettighederne som de, der her

har været fastsat, ikke har kunnet foretages

uden økonom iske Ofre fra K ommunens Side,

i det m indste overfladisk set, idet Grundpri

serne plejer at staa i direkte Proportion til det

Antal Etager, som H u set kan rumme. Men n o

gen daarlig Forretning for Kommunen kan det

ikke siges at være ; thi skønt Grundene blev ud

budt til Salg paa et usædvanlig uheldigt T ids

punkt: lige ved Krigens Udbrud, var de dog

alle solgt inden et Aars Forløb.

Og det viste sig hurtigt, at der fandtes et m e

get stort Publikum , som foretrak dette Kvarter

KØBENHAVNS

o m m u n e b i b l i o t e k e r