Forskønnelsen

sit pragtfulde Rodsystem har en saa stor æ ste

tisk Værdi, at dens F jernelse vilde betyde et

stort Tab. Da det endvidere er m eget tvivlsom t,

om man paa M oserne i D yrehaven nogen sind e

mere vil kunne frembringe E lle med saa pragt

fulde Rodsystemer, bør man ogsaa af denne

Grund undlade Hugst.

I K omm ission en s Betænkning savnes O p lys

n in g om, paa hvilken Maade man agter at b e

hand le den ejendomm elige og smukke Elle-

b evok sn ing lan gs M ølleaaen.

E. Y n gre B e v o k sn in g e r.

I Planen næ vnes bl. a .:

H u gst af landskabelige H en sy n vil i disse

B evok sninger ofte kunne anvendes for at bryde

Ensform igheden, for at udvikle Grupper eller

enkelte Træer af særlig Art eller særlig Skøn

hed, og en d elig for at tilvejebringe smukke U d 

sigter. — For at udvikle Grupper eller Træer af

sæ rlig Art eller særlig Skønhed kan man an 

vende land sk ab elig Hugst, der i dette T ilfæ lde

vil sige m eget stæ rkU dhugning, der gaar over

til L y sn in gsh u gst og ender med F jernelse af de

flesteaf de lysstilled e Træer tilFordel for »Grup

per eller Træer af sæ rlig Art eller sæ rlig Skøn

hed«.

L andskabelig H ugst for at bryde Ensform ig

hed en b eh øves ikke her, hvor der erT ale om en

sa a lille Skov, og landskab elig H u gst for at »til

vejebringe smukke Udsigter« er m ig bekendt

ikke muligt, hverken i Fortunens Indelukke

eller i Chr. IX ’s H egn Ved at føre land skab e

lig e H ugster af sidstnæ vnte to Grunde vil man

ogsaa opnaa, at Skoven kommer til at virke lille

og let kommer til at m iste noget af sit nuvæ ren

de storslaaede Præg.

F. Indh egn ingern e.

For næ sten alle Indhegningerne savnes Op

ly sn in g om, efter hvilke Principer U d h u g n in 

gen skal føres.

D e g am le Tjørne.

I U d valgsb etæ nkn ingen anføres : »Maaske vil

det være van skeligt at frembringe andre Tjørne

m ed samm e Form, m en vi anser det dog for

muligt«. »Frembringer man i en Indh egn in g i

D yrehaven en B e v o k s n i n g af Hvidtjørn, som

lukkes op for Vildtet, naar Planternes Toppe er

kom ne over Vildtbid, er der Udsigt til, at de ef-

terhaanden vil forme sig lige som de nuværende

gam le Tjørne«. — Nej, absolut ikke! N a a ren

saadan Indh egn ing bliver lukket op, vil alle

T jørnene blive skræ llede og fejede, og enten vil

de dø eller ogsaa maa de begynde forfra med at

skyde fra Jorden. Vil man frembringe Tjørne

som de gam le ved Springforbi, maa man gaa

frem paa følgende M aade: T jørnene skal, m e

dens de endnu er indhegnede, Gang paa Gang

»kunstigt vildtbides« d.v. s. klippes som en al-

m in d eligT jørn ehæ k ,o gsa aled es, at hver enkelt

Tjørn (Tjørnene plantes paa saa stor Afstand,

at der ikke bliver A n ledn ing til at foretage U d 

hugninger) tildannes som en lav og saa bred

Busk, at Vildtet ikke kan naa at bide T jørnen i

M idten. Naar man har opnaaet at faa et saa-

dant spredt Tjørnekrat, hvor hver enkelt Stam 

me vil blive om givet af et skærmende Værn af

tætte Grene, kan man lukke Indh egn ingen op

og overlade den videre B ehand ling til Vildtet.

Tjørne, der af Vildtet er tildannede paa o v en 

om talte Maade, kan i ret stor Udstrækning

bl. a. ses i Næ rheden af TaarbækKapel, og a lle

rede nu kan man tillige se, at de vil antage

Former som de gam le ved Springforbi. Naar

T jørnene paa dette Sted er komne saa langt

frem, skyldes det for en stor Del, at de paa for

sk ellige Maader har indtaget en begunstiget

Stilling.

D e i Planen om talte forbidte Tjørnekrat vil

det være rim eligt at indh egn e for at frem skynde

deres Vækst, m en saaledes, at H egn et fjernes

hvert 3die Aar om Foraaret, for at Dyrene kan

bide Planterne og gøre dem egnede til efter faa

Aars Forløb at leve videre, udsatte for Vildets

uhindrede Paavirkning. Endvidere vil det være

rim eligt allerede nu at fjerne en stor Del af

Tjørneplanterne, da de ellers om kort Tid kom 

mer til at staa for tæt.

N yku ltu rer.

I Planen næ vnes bl. a. K 2. »T jørneholmen

— Hvidtjørn og Slaaen«. I K 2 maa der ikke

plantes mere. Der findes allerede tilstrækkeligt

med Planter, sine Steder endog for mange.

K4. »Rødlyngen, — Bøg og Tjørn«. Bøg og

Tjørn er en unaturlig B landing. Birk eller y n 

gre og m ellem aldrende Eg og Tjørn kan vokse

sam m en ; selv Egen giver, naar den bliver gam 

mel og er af den bredkronede Form, som fin 

des i D yrehaven, for stærk Skygge til, at Tjør

n en kan trives u n d e r den.

Under Nykulturer savnes O plysning om,

efter hvilke Principer man vil udføre Kulturer

ne. Tætte eller spredte ? L igeledes, efter hvilke

Principer U d h u gn in gern esk al føres. Hvornaar

disse begynder, og hvilken Vægt man vil lægge

paa at frembringe forstlig brugelig Skov eller

Skov bestaaende af tvegede eller paa anden

M aade interessante Træer? U d hugningerne

bør i Nykulturerne føres saaledes, at der, naar

Skoven er blevet ca. 100 Aar, kun findes saa

m ange Træer, at den derefter kan vokse videre,