30 / 59
DYREHAVENS FREMTID
Af Forstkandidat C. F.
J
e n s e n
.
E
f t e r
at saa m ange fremragende Kunst
nere og Naturelskere har haft Ordet i
Spørgsmaalet D y r e h a v e n s F r e m t id , turde
det maaske ogsaa paaregne O ffentlighedens
Interesse at høre en Forstmands U dtalelser
om den for n y lig udkom ne U d valgsbetæ nkning
vedrørende »Den frem tidige Drift af Jæ gers
borg D yrehave set fra et landskab eligt S y n s
punkt«. — Jeg ved, at flere Forstmænd deler mit
Syn paa B eh and lin gen af de gam le B evok sn in
ger, og jeg har derfor m ent det rigtigt og for-
m aalstjenligt at fremkomme med nedenstaa-
ende Bemærkninger til nævnte U d valgsb etæ nk
ning.
A . D e g a m le B e v o k sn in g e r.
Naar der skal fastsættes en Driftsplan for
B ehand lingen af de gam le B evoksninger i
D yrehaven, maa det første, der gøres, være at
foretage en indgaaende U n d ersøgelse af, i h v il
ken T ilstand de gam le Træer befinder sig. Ved
en saadan U n d ersøgelse bemærker man straks,
atTræerne inde i B evok sningerne gennem gaa-
ende har en lille Krone; naar dette er T ilfæ ldet
i B evok sninger af denne Art, ved m an tillige,
at Træerne har et lille eller svagt Rodsystem .
Ved U n d ersøgelse af talrige V indfæ lder i den
gam le H øjskov har jeg iagttaget, at Aarsagen
til, at det paagæ ldende Træ er blevet væ ltet af
Stormen, ikke alene hidrørte fra, at Roden var
uudviklet, m en i nok saa høj Grad fra, at m ange
af de store Rødder var raadne og frønnede. B e
tragtede m an Roden fra den Side, der tidligere
havde vendt opad, var det i m ange T ilfæ lde
um uligt at iagttage nogen som helst Svækkelse
eller Raaddenskab. Naar ovennæ vnte er k on
stateret, giver B eh and lingen sig af sig selv,
idet man nødvend igvis maa bevare alt, hvad
der kan forhindre Træerne i at komm e i B evæ
gelse under Blæst og Storm og tillige alt, hvad
der kan støtte Træerne. Herefter kommer man
til det Resultat, at kun de Træer maa fjernes, der
er saa smaa, at de ikke naar op i Kronetaget e l
ler er saa piskeagtige, at de kan anses for betyd
n in g slø se som H jæ lp til gen sid ig Støtte. — Som
det ses af forestaaende maa derfor enhver
H u g s t, der fremkalder betyd ende H u ller i
Kronetaget, undlades, fordi den udsætter de
gam le B evok sninger for Fare. Flere Steder kan
man iagttage, hvorledes de sidste Aars H ugst
allerede har gjort Skade, saaled es f. Eks. ca.
200 m Nord for V ild thuset paa T øjrslagsengen.
Ved at undersøge Forholdene i D yrehaven
kan man ogsaa se, at næ sten alle V indfæ lderne
(hele Træer, der er væ ltede) findes i de gam le
sluttede Bevoksninger, m edens m an derimod
m eget sjæ ldent finder egen tlige V indfæ lder
blandt de spredte gam le T ræ er; finder m an her
en V indfæ lde, er det som Regel en Tvege, der
er flækket, saaled es at hver H alvd el derefter er
faldet omkuld. D en Stormskade, der sker paa
de spredte gam le Træer, bestaar, selv om Træ
erne er overordentlig stærkt angrebne af Fyr
svamp, saa godt som udelukkend e i Grene
brud. Jeg m indes ikke at have fundet en frit-
staaende Bøg, der i sin H elh ed var væ ltet af
Stormen. Næ vnte Forhold skyld es ikke nogen
T ilfæ ldighed, m en hidrører udelukkende fra, at
de fritstaaende Træer har et saa veludviklet
Rodsystem , at de selv i den høje Alder, de nu
har, er i Stand til at m odstaa Stormens Paavirk-
ninger.
Resultatet af ovenstaaende Iagttagelser maa
b live: kan m an nu ved n og le M idler udvikle
Rødderne paa Træerne i de gam le B evok sn in
ger? Svaret m aa i sin H elh ed b live et N e j; thi
det ses jo, at m an ikke tør foretage U d h u gn in
ger, der har til Formaal at frembringe Vækst i
de gam le Træers Kroner og Rødder af H en sy n
til Faren for Vindfælder. N o g le Steder, som
f. Eks. langs Foden af den Bakkeformation, der
strækker sig fra Kæmpegravsvejen til D en s le s
vigsk e Sten, kan man ved en h en sigtsm æ ssig
A f v a n d i n g af dette fugtige Terrain gøre Jor
den mere dybt grundet og derigennem frem
bringe forøget Vokserum for Træernes Rødder,
og dersom d isse endnu er i B esiddelse af Vækst
energi, derved styrke Rødderne og gøre Træet
mere vindfast. — Selv om det ikke lader sig gøre
at frembringe Vækst i Rødderne efter foretagen
Afvanding, vil denne alligevel være til Gavn,
fordi man derved form indsker den H astighed,
hvorm ed Rødderne ellers vil forraadne,
.
(Sluttes).
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN
TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR)