Adm iral G jeddes Gaard. O pgangen til S idebygningen.
Christian IV’s København, faa Skridt fra den
moderne Storstads støjende Rastløshed.
D et vilde føre for vidt her at redegøre for de
indre Rum med deres forskellige ejendomm e
lig e og afvekslende Stilbrydninger, der skjuler
sig b a gd en jæ vn eF agade med sin dom inerende
M idtergavl af velkendt Type, sin iøjnefaldende
»Titel« i kraftigt formede Bogstaver og sine
Portlygter med de decente Skiltearme. Det er
for saa vidt ogsaa overflødigt, thi sam tidig med
sin velfortjente Renæ ssance er B ygningen b le
vet draget frem af den private eller officielle
Isolerethed, som ellers præger den ældre Arki
tektur, der tages under Reparation. »Admiral
Gjeddes Gaard« er ikke som adskillige af sine
Kolleger i Gaden forbeholdt en privat Husejer
og hans Lejere eller som Borchs Kollegium ,
R egensen og M etropolitanskolen forbeholdt en
bestem t Kategori af M ennesker, ej heller er den
en arkitektonisk M u seum sgenstand uden prak
tisk A nvendelighed, m en repræsenterer et gam
m elt velkendt, men i lan gT id forsvundet Fæ no
m en —- Salgsmuseet.
Og deri turde maaske det betydningsfuld este
ved denne Nyrestaurering ligge, at B ygningen
ganske vist i Ejeren, Kunsthandler
E ddie S a-
lica th s
egen velforstaaede Interesse ikke er
bestem t til at blive Enkeltmands hengem te
Stolthed, m en aabner sig gæstfrit for alle, Eks
perter og forudsæ tningsløse, vel funderede ar
kitekturkyndige, der vurderer B etydningen af
den i al Fald tilstræbte Harm oni m ellem det
bevarede gam le og det tilkomne nye, og tilfæ l
dige forbipasserende, der blot modtager en ub e
vidst T ilfredsstillelse af en latent Skønheds-
23
KØBE3 IAVNS