Previous Page  65 / 78 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 78 Next Page
Page Background

sociale relationer, således har også værkstederne lagt vægt på

det kollektive arbejde.

Eksempler på dette samarbejde: omkring fredsdagen (bannere,

flag og fredsduer til hele skolen), Frederiksgårddag (produk­

tion til salg) og udsmykning af skolen (frise i skolegården,

papmacherelieffer og fotoserier i skifterammer).

I forsøget har vi med held inddraget 8. klasse i erhvervsprak­

tikordningen. Dette skal ses som et led i på et så tidligt

tidspunkt som muligt at give eleverne en fornemmelse af ar-

bejds- og videreuddannelseskrav.

I vort samfund må vi se i øjnene, at arbejdsløsheden nok ikke

afskaffes lige med det samme, og at vi samtidig får mere og

mere fritid. Vi har i emneplanlægningen taget højde for dette

og præsenteret så alsidigt et udbud af fritidsaktiviteter som

muligt, for at elevernes fritid kan udnyttes meningsfyldt og

ikke foran videoen! Og vi kan i dag konstatere, at flere ele­

ver beskæftiger sig med klubidræt.

Vi ved fra forældre og elever og konkluderer også selv, at

ideen med få-lærerprincippet (2 basislærere pr. klasse) og

emneundervisningens form og indhold har været med til at skabe

helhed i undervisningen, uden at dansk og regning er blevet

nedvurderet. Dels har vi i alle emnerne formået at inddrage

fagene, og dels har de intensiverede kurser og læseholdene

fungeret perfekt.

Sammenfattende kan vi sige, at vi synes, vi har nået de mål,

vi satte os og måske er nået længere, end vi havde turdet hå­

be. Derfor har et enigt lærerråd ved Frederiksgård Skole an­

søgt om at få forsøgsordningen gjort til en permanent ordning

for 8. - 10. klasse.

Sluttelig en varm tak til Forsøgsafdelingen i København for et

meget fint samarbejde og stor velvillighed i alle spørgsmål.

Vi er kede af, at forsøget ikke kunne strækkes over en 3-årig

periode, da vi derved ville have haft mulighed for at gennem­

føre og afprøve 3. og afsluttende fase i vor interne læseplan.

3. fase af læseplanen, som bliver gennemført i skoleåret 1988/

89, skal bl.a. indeholde følgende emner:

Kropsbevidsthed

AIDS og seksualitet

Presse/avisen i undervisningen

Produktion af sportstøj

Dramatik og videofilmproduktion.

61