105 / 202
9 6
stein, Rottbøll og Berger
var af en anden støbning end
de tidligere.
Buchwald
og
Lodberg Friis
hørte ganske til den
gamle skole, for hvem teori, latinske forelæsninger og
d ispu tatser var det a lt overvejende. Om end
Bottbøll
næ rmest var deres arvtager, var han dog stæ rk t paa
virket af
Linné,
og som botaniker vandt han et navn.
Berger
var decideret den prak tiske mand, kaldte sig
selv dr. med. & chirurgiæ practicus, var den udmær
kede fødselshjælper, men holdt ogsaa forelæsninger
over chirurgi ved universitetet. Endelig
Kratzenstein,
der først og fremmest var fysiker og kemiker, men
hvis energi fik ham til a t tage fat paa mange ting.
Han holdt populære forelæsninger og øvelser, holdt
forelæsninger over de emner, som andre professorer
forsømte, han tog til Stevns i 176772) for at undersøge
kalkbrudene for universitetet, han tog 1769 til Thrond-
hjem for a t observere en Venusgennemgang,73) han
fik stiftet et kgl. musikalsk selskab74) og tog meget
livlig del i consistoriums arbejde.
Kratzenstein,
der blev Ordinarius ved
Buchwalds
død, synes at have interesseret sig meget for examiner-
ne og undervisningen. I et cirkulæ re75) 1766 klagede
han over nogle uordener ved studenterexamen, hvor
det synes som om et p a r havde kastet deres hatte op
paa examinationsbordet. Han udtaler, at medens der
i de første 13 aar, han læste, aldrig var vrøvl, havde
der i de sidste to aar, da der var saa mange drenge
bland t studenterne, ofte været spektakler. En gang
brækkede de en bænk itu, før han kom, en anden gang
tog de nogle crocus m artis, som han havde lagt paa
kathederet for at benytte ved forelæsningen, før han
kom, og indsm urte en student
Schäfers
ansigt og klæ