101
til sin hensigt.« —
Lodberg Friis
bemærkede saa:
»Denne af hr. prof.
Friis Rottbøll
givne censur er jeg
ganske enig med og finder ikke at dets publication
ved trykken kan geraade publicum til nogen nytte.«
Bogen udkom ikke desmindre samme aar i Sorø.101)
Som bekendt fik facultetet ikke noget at gøre med
det nyoprettede Frederiks hospital, men universitetet
kunde dog ikke undgaa at blive berørt deraf. Ifølge
fundatsen skulde der nemlig ansættes to medicinske
candidater ved hospitalet, og det spørgsmaal kom da
op, om en student kunde beholde sin plads paa et
collegium og samtidig være candidat paa hospitalet.
Den første gang en saadan sag rejstes var i 1766.
Ur
ban Bruun Aaskov,
som var født 1742, havde faaet
Borchs collegium 1763—1768, men 8’ og 15’ august
1766 underkastede han sig »med megen berømmelse
og almindeligt bifald« medicinsk examen,81) og i be
gyndelsen af oktober søgte han derpaa om at faa lov
at ligge paa hospitalet, nemlig som candidat, og dog
beholde sin plads paa collegiet.
Rector sendte sagen i cirkulation 9’ oktober
1766,82) og den eneste, der voterede paa cirkulæret,
var prof. theol.
Holm,
der var efor. Han protesterede
stærkt i et meget langt indlæg, hvoraf jeg skal gen
give det vigtigste, for at illustrere, hvorledes tiderne
havde ændret sig siden Ole Borchs tid.
Holm
udtalte,
at salig Ole Borch med stor bekostning havde købt
grunden og bygget Collegium Medicæum, »fordi de
studenter, som skulde nyde hans stipendium der skul
de logere«. For studioso chemiæ, som mr.
Aaschou
er,
er endog efter fundatsen i collegio ind rettet et labora
torium, hvor operationes chemicæ bør gøres af den
alumno, som dertil nyder nogen sær hjælp. Fundatsens