113 / 202
1 0 4
d. v. s. det var en medicinsk studen t og særlig en af
de ældre, som sna rt var færdig med studiet.
Naar
Matzen
i sin universitetets retshistorie siger,
at der kun findes en licentiatus medicinæ før 1808, er
dette langt fra rigtigt, for der var mange. Hvis der
ikke havde været andre medici end doctores medicinæ,
havde der kun været medici i de største byer, men det
var ingenlunde sjældent, a t der gaves bevilling til
personer, som havde underkastet sig en examen ved
facultetet til at prak tisere som medici, og disse per
soner kaldtes licentiati medicinæ eller medici practici,
og de regnedes for at høre til den lærde verden, idet
de hørte under universitetets jurisdiction i København
og udenfor København under gejstlig ret. Man træffer
saaledes et cirkulære-6) hvori forlanges opgivet ind
tægter af alle under universitetet, og der nævnes flere
lecentiati. Man finder ogsaa, at enken efter en medicus
practicus søger consistorium om a t hensidde i uskiftet
bo. Dette gælder saaledes
Peder Ebbesen,
som var født
c. 1725.
Som exempel skal jeg fortælle, hvorledes det hæng
te sammen med
Ebbesen.
Det meddeltes i Adresse
avisen, at han den 4’ oktober 1760 havde taget medi
cinsk examen. Dette lod consistorium re tte :87) »Den
anden candidat
Peder Ebbesen
er efter kgl. allern.
dispensation blevet exam ineret paa dansk forat erhol
de tilladelse at prakticere i medicinen, og han ha r i
samme sin examine vist temmelig fremgang.« — Den
25’ m arts 1770 døde han, »licentiatus medicinæ« i sit
45’ aar.88) Hans død foranledigede et pa r digte, hvoraf
det ene med overskrift: »Tanker over hr. Ebbesens,
licentiatus medicinæ hans død«89) lød: