116 / 202
1 0 7
kunde finde føden, og hans forgænger igen druknede
sig af samme aarsag.
Martini
selv rejste bort, da hans
kredit faldt! — En talende illustration til lægernes
ynkelige stilling i den t i d !
Et reskrip t af om tren t samme indhold som det
ovenfor meddelte udstedtes 9’ oktober 1767 til stifts
befalingsmanden og biskoppen over Aarhus stift i an
ledning af at
August Heilmann,
som i 20 aa r var me-
dicus practicus i Aarhus, var død, og at magistraten
ønskede at behandle boet.58) Magistraten klagede over,
at gejstligheden søgte a t inddrage ikke blot læger men
ogsaa apotekere under sig. Det bestemtes, at da doc
tores og medici practici overalt i riget hidtil h a r hø rt
under gejstlig jurisdiction, saa kan det forblive der
ved, men dog saaledes, a t de selv kan vælge, hvilken
jurisdiction de ønsker, men apotekerne, der bruger
borgerlig næring, so rterer under magistratens ju risd ic
tion. —
August Vilhelm Heilmann
var født 1695, var
licentiatus medicinæ, havde p rak tise re t i Hamborg og
fra 1722 i Haderslev, hvor han var fysikus til 1742.
Han praktiserede i Aarhus fra 1746 og døde 1766.
F. Danneskiold-Samsøe
siger om ham i et brev til
J. H. E. Bernstorff:
— depuis la mort d’un vieux
médicin etablis icy, nommé
Heilmann,
on n ’a icy que
deux médecins.138)
Forøvrigt skal jeg bemærke, at man ikke alene
kunde praktisere men endog faa embeder uden a t være
doctor, naar man blot havde sin examen. Vi h a r set
exempler derfor baade for
Rottbølls
og
Jensenii
ved
kommende, men et endnu bedre exempel frembyder
Aaskow.
Han tog sin examen 1766, blev derefter skibs
læge, men saa 1770 adm iralitetsmedicus, 1771 læge for
søcadetterne, 1772 medlem af det medicinske selskab,
men først 1774 blev han doctor medicinæ.