![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0106.jpg)
9 7
der saaledes dermed, at han maatte vises ud af audi
toriet.
Kratzenstein
skal ogsaa have foranlediget, at den
medicinske examen blev offentlig. Dette bestemtes ved
reskript 14’ ju li 1769 :76) Naar nuværende decanus fa-
cultatis medicæ (d. e.
Lodberg Friis)
enten ved døden
afgaar eller og maatte frasige sig decanatet, skal det
omskifte in facultate medica, ligesom det sker i de
teologiske og filosofiske faculteter. Enhver candidatus
medicinæ, som offentlig vil disputere, maa have fri
hed at udvælge til præsidem hvilken professor i sam
me facultet ham selv lyster, uden i saa maade at
være bunden til decanum. Alle examina in facultate
medica skal herefter ske pubiice, da og derover ved
en dertil antagen no tarium facultatis bør holdes rig
tig protokol, hvorimod de, til de hidtil brugte private
examinationer anvendte extra bekostninger skal til
det medicinske studii bedre ny tte anvendes saaledes,
som kongen finder for godt nærmere at anordne.
Om omskiftning af decanatet udgik der samtidig
forordning til det jurid iske facultet, men det h a r ikke
været mig muligt hidtil at finde nærmere oplysninger
om motiverne til bestemmelserne om examen i ark i
verne, men
Kratzenstein
fortæller senere i en baade af
Panum
34) og
Matzen18)
citeret skrivelse, og som vi
senere skal se bekræ fter
Rottbøll
det, at før 1769
holdtes examen p rivat hjemme hos decanen i over
værelse af to eller tre professorer ved vin og konfekt
og kun en eneste gang lykkedes det
Kratzenstein
at
faa en ignorant rejiceret. Dette var han ikke bange
for, thi han fortæller i 1771,7T) hvorledes han fandt
paa at examinere til filosofisk examen, saaledes a t der
ikke kunde svares ved udenad lærte kollegier. Resul