531 / 698
107
til Hovedregning benyttes M. Matzens Hovedregningsopgaver 3die Hæfte S. 3— 13. I Skoleaarets øvrige Timer
gennemgaas og regnes, dels i Timerne, dels i Hjemmet, al l e Opgaverne i den nævnte Regnebog S. 48— 59, og
desuden vænnes Eleverne til at tumle med Sammenlægning af større Talrækker, der indeholde et forskelligt Antal
Sifre, hvortil benyttes »Opsummeringsbog til Skolebrug«. Alle Opløsninger indføres i et Hæfte.
S k r i v n i n g . Ved Skriveundervisningen anbefales Taktmetoden som formentlig godt skikket til at bibringe
Eleverne en flydende Haandskrift. I Oktober og November anvendes hver Gang den første Time til F l u g t ø v e l s e r
(forskellige Skrifttegn, som særlig egne sig til at skrives i eet Træk, f. Eks. ddd, sss, ccc), der bibringe Eleverne
Øvelse i at lade Haanden glide let over Papiret. 1 den anden Time indøves først det lille, senere det store Alfabet
efter den progressive Metode, saaledes at der begyndes med de lettere og efterhaanden gaas over til de sværere
Bogstaver. I December og Januar indskrænkes Flugtøvelserne til den første halve Time; Resten af Tiden anvendes
til Indøvelse af Ord efter Tælling med stigende Hastighed. De følgende 6 Uger anvendes til Øvelser med længere
Ord og hele Sætninger. I Slutningen af Skoleaaret øves Eleverne i smagfuld Nedskrivning af korte Breve, Formu
larer, Regninger, Udskrifter paa Konvoluter og lignende praktiske Arbejder.
De særl i ge Kursus.
Da n s k . Oplæsning indøves med særligt Hensyn til en tydelig, velklingende og ren Udtale. I Løbet af
Skoleaaret oplæsos og forklares af Læreren to Komedier af Holberg, en Tragedie af Øhlonsclilager, en Vaudeville
af Heiberg, et Skuespil af Hertz og et af Hostrup, en Novelle af Blicher samt, saa vidt muligt, udvalgte Værker af
Grundtvig, Ingemann, Hauch, Chr. Winther, Paludan Müller, H. C. Andersen o. a. — Hertil knyttes Oplysninger om
vedkommende Digteres Liv og Betydning. Hver anden Uge skrives en Hjemmestil, enten en fri Udarbejdelse,
hvortil Stoffet hentes fra Undervisningen, eller Ansøgningsskrivelser og Forretningsbreve, hvis Indhold opgives af
Læreren. Grammatisk Undervisning meddeles kun, for saa vidt Gennemgaaelsen af de skriftlige Arbejder giver An
ledning dertil.
Tysk. J. Kaper: Tysk Læsebog for ældre Begyndere 1890, sammes Skema til den tyske Formlære 6.
Udgave 1896 og sammes Stiløvelser for Forberedelses- og Almueskoler benyttes. — Læreren begynder med at
gennemgaa Forøvelserne (S. 1— 13) i Læsebogen, saaledes, at Eleverne ikke blot oversætte Sætningerne fra Tysk
til Dansk, men ogsaa fra Dansk til Tysk; samtidig indøves mundtlig de første Elementer af Formlæren. Naar
Eleverne begynde paa de egentlige Læsestykker (fra S. 14), faa de desuden Lektier for i Skemaet til den tyske
Formlære og i Stiløvelserne. Alle de 3 nævnte Bøger tænkes gennemgaaede i eet Skoleaar.
E n g e l s k . Jespersen og Sarauw: Engelsk Begynderbog, 1. og 2. Afdeling benyttes. — A f denne Bogs
første Afdeling læses fra Side 1— 50, under hvis Gennemgang det vigtigste af Formlæren fæstnes. Derefter tages
der fat paa Bogens anden Afdeling, som i Løbet af Skoleaaret omtrent vil kunne gennemgaas fuldstændigt.
Paa de Hold, der bestaa af Elever, som det foregaaende Aar have læst Tysk eller Engel sk paa de kommunale
Fortsættelseskursus, meddeles Undervisningen efter følgende Plan:
Dansk. Ved Siden af Oplæsning, Forfatterlæsning og Stilskrivning gives af Læreren en kort Udsigt over den
danske Litteraturs Historie.
Tysk. J. Kaper: Læsebog for Mellemklasserne, sammes Skema til den tyske Formlære 6. Udgave 1896 og sammes
Stiløvelser for Forberedelses- og Almueskoler benyttes.
Engel sk. K. Brekke: Lærebog i Engelsk for Begyndere. Dansk Udgave. Der begyndes med Læsestykkerne,
og de indledende Øvelsesstykker benyttes kun lejlighedsvis til Repetition af det tidligere læste.
Ma t ema t i k . Som Grundlag for Undervisningen benyttes: Knud Christensen, Matematik for Borgerskoler,
men Hovedvægten lægges paa saa vidt muligt kun at medtage det, som Eleverne ville kunne faa Brug for i det
praktiske Liv, og stadigt at gentage og indøve dette ved Opgaver væsentlig i Timerne; Undervisningen maa af
den Grund nærmest slutte sig til praktisk Regning og oftere nøjes med en begründende Forklaring i Stedet for
stringent Bevis.
1. A r i t me t i k . Addition og Subtraktion, derunder Læren om negative Tal (ca. 5 Timer); Multiplika
tion, hvorved de simpleste Potensudtryk a2 og a3 medtages (ca. 5 Timer); Division,hvorunder Behandlingen
af
Maal ogFold, Brøk og Decimalbrøk (ca. 12 Timer); Ligninger af 1ste Grad med een (og to)ubekendte, hvortil
knyttes en Række Opgaver (ca. 15 Timer); Proportioner med ligefremt og omvendt Forhold, oplyste ved Eksempler
(ca. 8 Timer); Kvadratrodsuddragning rent praktisk (ca. 6 Timer); Rentesregning og sammensat Rentesregning, ud
ført uden Brug af Logaritmer (jfr. Baden og Johnsen: Regnebog II, S. 35— 36).
2. Ge ome t r i . Efter at der er forklaret, hvad Legemer (Prisme, Cylinder, Pyramide, Kegle og Kugle),
Flader, Linier, Punkter og Figurer ere (ca. 5 Timer), gennemgaas Cirklen med de til denne hørende Linier og
Figurer (ca. 3 Timer), Vinkler samt parallele Linier (2 Timer). Derefter behandles de forskellige Trekanter med
Højder, Medianer og Halveringslinier, deres Kongruens og Ligedannethed samt ind- og omskrevne Cirkel (ca. 10
Timer), hvortil slutter sig Læren om de vigtigste Konstruktioner (ca. 10 Timer), Parallelogrammer med Rektangel,
Rombe og Kvadrat (ca. 5 Timer). Arealer og Rumfang (ca. 10 Timer). Den pythagoræiske Læresætning.
Bo g f ø r i ng . Der gennemgaas for mandl i ge Elever:
a) et enkelt Bogholderi for en Skomager uden Butiksforretning.
b) et enkelt Bogholderi for en Snedker med et mindre Butikslager.
c) et dobbelt Bogholderi for en Detailhandel.