10 / 403
Til Fæstningens
Fuldendelse hør
te endnu en D e-
m a r k a t i o n s -
l i n j e — en fri
Skydelin je — u-
denfor Volden.
Indenfor 1000
Alens Afstand fra
denne lagdes der,
vistnok efter den
engelske
Krig,
den Servitut paa
Grunden, at der kun maatte opføres Bindingsværksbygninger
paa højst 2 Etager.
Denne Servitut har de Lodsejere, som nu har erhvervet
Grundene, maattet indløse med over i Million Kroner til Mili
tærvæsenet, og Terrænet bliver nu stærkt bebygget. Det maa
haabes, at selve Voldlinjen, som er blevet et prægtigt Stykke
Natur, maa gaa over i Offentlighedens Eje og blive sparet for
Byggespekulationens Vandalisme.
Fælleden
var i ældre Tid et sandt Eldorado for Sommerens
frie Naturliv. De 6—7000 Tdr. Land var en fortrinlig Tumle
plads til Kvæghold og Jagt. Selv om Kronen havde Ret til
Hare- og Svanejagten, var der endnu rigeligt Fuglevildt, som
Graagæs og Vildænder; og Stranden gav Fisk. Her hentede
man desuden Tang til Jorderne, Sand og Sten til alt andet
praktisk Brug. Og Søen i sig selv har altid øvet en vis T il
trækning paa Øens Folk.
G r æ s n i n g e n var dog Fælledens vigtigste Del. Til dette
Brug var den omgærdet i hele sin Udstrækning med stærke
Stendiger og Led eller »Udstænger« for hver By indtil Sæd-
jorden. Og hver By havde sin »Remise«, et lille Skovparti,
der dannede ligesom en Knude paa Fælleddiget udenfor By
marken, og som Byen var pligtig at vedligeholde med Sten
diger. Fra den tidligste Tid var Fælleden helt fri. Der svare
des kun en Afgift i Form af Kvægtiende. Først ved Matriklen
1688 blev den »høvedlagt«; det bestemtes, hvor mange Hø-
veders Græsning hver Gaard i det danske Sogn havde, og der