13 / 403
9
Fælled- og Saltholmsgræsningen var endnu af overordentlig
stor Vigtighed, især for Hollænderne til deres Mejeridrift og
Tillæg af Slagtekvæg, men selvfølgelig ogsaa for de danske
Byer. Græsset var, hvad enten det var Søluftens eller Jord
bundens Skyld, af særlig fortrinlig Art. Og det er ikke umuligt,
at det Ry, som Amagerne havde paa sig for deres Smør og
Ost, Mælk og Fløde, ikke blot blandt »Herrer og Biskopper«
i Hovedstaden, men ved selve Hoffet, skyldtes denne fortrinlige
Græsning. Og de gode Kalve, som Hoffet bekom fra Amager,
den betydelige Hesteudførsel herfra i det 17. Aarh. skyldtes
ikke mindst Fælledens rige og let tilgængelige Afgrøde, der
saaledes havde stor økonomisk Værdi for Øen.
Der var derfor ogsaa Forbud imod, at Fælleden misbrugtes,
f. Eks. til Tørveskæring, eller Udslipning af uringede Svin.
1771 klagede Amtsfuldm. Westerholt, Rødegaard, over, at Be
boerne i Tømmerup og Ullerup misbrugte Fælleden paa den
Maade. Amtsforvalteren maatte tage Syn over den, og disse
Byer fik Tilhold om at holde sig Fælledskabets Regler efter
retteligt.
Ikke mindst for Christianshavn havde Fælleden i gamle
Dage en økonomisk Betydning. I Christian d. 4.s Privilegier
til de Borgere, der vilde bosætte sig paa Christianshavn, var
ogsaa Retten til at lade græsse paa Fælleden. Ved den senere
Indlemmelse af denne By under Hovedstaden benyttede Bor
gerne ikke mere denne Ret, hvorfor Magistraten fik Græs
ningsretten til 80 Høveder. Den udlejedes derefter hovedsa
gentlig til Stadens Slagtere til Udslipning af deres opkøbte
Kvæg, og Græspengene betaltes til Konsumptionsbetjentene i
Porten. Staden havde en vis Del af Fælleden paa begge Sider
af »Broen«, mindst 200 Tdr. Land, hvor den forbeholdt sig
Eneret til Græsningen. 1780 ses der udstedt Forbud mod, at
de andre Byer lod græsse paa »Stadens Fælled«, hvoraf der
svaredes Skat af 5 Tdr. Hartkorn, nemlig V2 Skp. pr. Høved.
Medens saaledes Græsningen tilhørte de parthavende Beboere,
besad Kronen eller Staten en Slags Højhedsret over Grunden
og indtog stadig større eller mindre Dele til nyttige og navn
lig til militære Formaal. Christian d. 4. lagde saaledes Beslag
paa en Del af Fælleden til Anlæg af Christianshavn og
Volden, og Frederik d. 3. anlagde her en mindre Skandse