18 / 403
H
Med
Fælledens Deling
begyndte et nyt Afsnit i Amagers
økonomiske Drift. Hver By fik udleveret sit Areal til selv
stændig Brug, og det varede derefter ikke længe, inden Fæl
leden for Størstedelen udpartedes mellem Hartkornsejerne og
toges under Plov. Hollænderne havde længe søgt at faa deres
Areal udvist. 1750 søgte de igen om at blive skilt fra Fæl
lesskabet med de andre Byer. Samtidig søgte J a c o b F o r t
lin g, som da nylig havde anlagt Kastrupgaard og Kastrupværk,
Kongen om at faa det Fælledareal, der tilkom ham, udvist som
Ejendom, da han havde Brug for det til Værket, som han ag
tede at udvide med et Tegl- og Lerbrænderi. Nogle Aar se
nere (1758) forordnede Kongen efter Amtmandens Indstilling,
at man skulde søge »at faa de hidtil i Fællig liggende Byer
adskilte, paa det hver By kunde have sine Marker og sin
Græsning for sig selv og samme sig paa bedste Maade føre
til Nytte«. — De to østlige Byer, Kastrup og Maglebylille,
fik da udvist deres Fælled, og Kastrupgaard fik udvist sin Del,
ca. 20 Tdr. Land, op til det nordlige Skel mod Sundbyøster.
Hollænderbyen fik derved Anledning til ogsaa at søge sin
Fælled udvist. Men da Byerne ikke selv kunde enes om De
lingen, maatte Amtmanden se at bringe en Overenskomst i
Stand. Ved et Møde herude 18. Maj 1759, hvor Amtmanden
var tilstede, enedes man med Schouten om, at Græsnings-
retten skulde lægges til Grund for Delingen. De danske Byer
— undtagen Kastrup og Maglebylille — skulde regnes til 800
Høveders Græsning og Hollænderbyen til 800. Herpaa fik man
Kongens Konfirmation 15. Sept. s. A., og samtidig opkastedes
et Skel mellem Sognene, hvorom der senere opstod Strid.
To Aar efter, 23. Maj 1761, oprettedes en Vedtægt mellem
Schouten og Størstedelen af de danske Byer om Fællesgræs
ningen, hvorved de sidste fik en langt større Ret end efter
nævnte Overenskomst. Derefter faldt Sagen til Ro i en Række
Aar. Den vaktes først til Live igen, da Kronen forberedte Hol
lænderne paa, at de skulde afstaa Ladegaardsmarken, som de
havde drevet i over 150 Aar. Først 1778 ansøgte 37 Hollænder-
Gaardmænd hos Rentekammerkollegiet om, i Henhold til For
ordningen af 1758 at faa Fællesskabet med de andre By e r
fuldt ophævet. Overenskomsten af 1759 synes da ganske for