15 / 403
to Syd for Dragør til Krudtmagasiner til Søetaten. Et Par af
de nordlige er senere inddragne i Kastrupfortet.
K r u d t t a a r n s v e jen, som fører til »Taarnene« langs Sun
det, er anlagt sammen med disse endnu inden Fælledens Ud
skiftning. Jorden er taget fra Byernes Fælleder, imod at de fik
Tilladelse til at benytteVejen. Efter Udskiftningengik denne
Ret over tii Lodsejerne, ogskønt Militærvæsenet søgte
at
hævde Eneretten til Vejen, kunde de ikke forbyde Amagerne
at benytte den. Ved Kancelliskr. af 30. Juli 1822 tilholdtes de
at tage Del i dens Vedligeholdelse, men de vægrede sig derved
og fik da 6. Januar 1824 Ordre til, at de kun Tirsdag, Torsdag
og Fredag Kl. 6
—12
Form. maatte køre paa Vejen med Tang
og Sand fra Stranden. 1834 blev truffet en Overenskomst
mellem de østlige Byer og Militærvæsenet om Vejens Ved
ligeholdelse samt
om Brugen afden,
hvorefter den ef-
terhaanden er ble
vet offentlig til
gængelig og nu
er paa Vej til at
blive en moderne
»Strandvej« med
Villaer og Lysttrafik langs den aabne, frie Kyst. Men dermed
vil ogsaa et at de faa fredlyste Steder, der endnu er tilbage i
Stadens Nærhed, være draget ind i Livstumlen og forsvinde.
Staten disponerede iøvrigt ogsaa paa andre Maader over Fæl
leden : til Udvisning af Møllepladser og industrielle Anlæg,
som man ikke kunde have indenfor Stadens Grænse.
Stranden og Søen
har alle Dage, ligesom Fælleden, tjent
Øens Beboere til fælles Nytte og Fornøjelse. Alle havde Ret
til at tage Tang, Sand og Sten i Stranden og køre paa Strand
bredden for at afhente det samt Ret til at drive Fiskeri i Søen,
undtagen ved »Aalestader« og »Bundgarnsstader«, hvoraf der
tilkom Kronen en Afgift. Mange af Landboerne brugte Fiskeri.
Skibsfart, Lodseri og Bjergning var for Kystbyerne væsentlige
Indtægtskilder. Iøvrigt var F a r v a n d e t mellem Amager og
Saltholm en stadig Kilde til Adspredelse ved den livlige Trafik
af »Sejlernes Tusindtal« mellem Nord- og Østersøen. Farvandet