16 / 403
12
var fuldt af Grunde, som gjorde Sejladsen vanskelig og spæn
dende fra Middelgrunden til Drogdens Udløb i Køge Bugt. Det
maatte afmærkes med S ømæ r k e r , og som saadanne tjente
fra gammel Tid alle fremstaaende og høje Punkter, der ragede
op paa Kysten. Ved Nattetid brugtes »Blushøje«, navnlig i Silde
tiden og Aalefisket til at vise Baadene i Land. Som saadanne
kendes »Længstehøj« paa Aflandshage, og »Blushøjen« ved
Dragør. Som Sø- og Lodsmærker tjente, foruden de allerede
fra Chr. d. 4.s Tid udlagte Søtønder, smaa Skovremiser, Kir
ker, Møller, og enkelte fritstaaende store Træer, som derfor
Røsefyret nu og før 1894.
nævntes med særlige Navne, samt fremragende Bygninger.
Senere opførtes Dragør Piller eller »Manden og Konen« som
Sømærker. Med disse Midler maatte de søfarende hjælpe sig,
indtil Farvandet begyndte at blive oplyst, da Dr o g d e n s F y r
s ki b 1837 blev udlagt paa Kvartusgrunden. Først i 70erne
opførtes et fast Fyr, Rø s e f y ret, paa »Nordre Røse« midt i
Farvandet'). Og omtrent samtidig (1878) opførtes de to Fyr-
taarne ved Dragør, der nedlagdes 1906.
K a l v e b o d l ø b e t eller Kalvebodstrand, Vest om Amager,
har i det sidste Par Hundrede Aar ingen Betydning haft for
*) 1894 led det stærkt under Isskruninger og maatte ombygges paa et
nyt, højere Fundament.