17 / 403
T3
Sejladsen, undtagen for Smaafartøjer og Fiskeri1). Indsejlingen
fra Køge Bugt markeres af et mindre Fyr- og Lodsskib. Løbet
er opfyldt af Sandgrunde, der, som Pontoppidan siger, tjente
Hollænderne til Aalefiskeri.
Under Christian d. 5. fremkom en Lubecker med et Projekt
til en Uddybning og Udvidelse af Løbet, hvortil han forlangte
340 Mand i 6 Somre, 40,682 Rdlr. til Maskiner og 1500 Rdlr.
i aarlig Løn samt fri Rejse saa ofte det behøvedes2). 1740
fremsatte en Greve Dan n e sk jo
1
d - S am sø e en Plan til Ud
dybning til 24 Fod i 100 Fods Bredde for at drage Skibsfarten
gennem Københavns Havn. Det var Kongens Hensigt at an
vende 100,000 Rdlr. derpaa fordelt paa 13 Aar; men Krigs
forhold lagde stærkt Beslag paa Finanserne, og ingen af Pla
nerne kom til Udførelse3). 1855 planlagde en Englænder ved
Navn Ma r s c hal l en Uddybning, hvorved der skulde ind
vindes ca. 6000 Tdr. Land. Men der fandtes endnu hverken
Midler eller Trang dertil. Først 50 Aar senere opfyldte et
Konsortium sammen med Privatbanken ca. 100 Tdr. Land.
Havnen udvidedes til »Tornekosten«, og Dæmningen over Kal
vebodstrand, opført 1900— 1903, sattes som Havnens sydlige
Grændse. Udenfor denne er der gennem »Murstensrende« og
»Sorte Rende« kun 6 Fod Vand.
Omtrent udfor Tømmerup ligger K o k l a p p e r n e , en Del
større og mindre Holme og Klapper, ca. 44 Tdr. Land. Den
største, Skræderholmen, er 29 Tdr. Land. Ved Udskiftningen
blev de tillagt Hartkornsejerne i Taarnby Sogn, der senere har
solgt dem til Krigsbestyrelsen til Indlemmelse under Skyde
banerne. Der trives nu kun et myldrende, vildt Fugleliv, hvor
til »Adgang forbudt«. »Hr. Hans Prækestol«, den Sten, som
Taarnbypræsten under Svenskekrigen, da Menigheden flygtede
derud, brugte til Talerstol, og hvorfra han formanede til Ro,
burde vel hjemføres som et varigt Minde om den modige Præst.
*) Navnet Kalveboderne menes at stamme fra Middelalderens Hyrdeliv
langs Stranden, hvor man har indrettet Kalvefolde til Opdræt.
I Vikingetiden har Indløbet været brugt som Sejlløb, hvad vi kan se
deraf, at der længe før Absalons Tid fandtes et Udkigs- eller Fæst-
ningstaarn ved Taarnby.
2) O. N ielsen: Kbh. Hist. 6, 378.
3) Carl Bruun; København, II, 713.