31 / 403
27
Paa Østsiden af- Øen findes en svag Hævning, hvor der er
Spor af Bopladser, som menes at stamme fra Hollændernes
Ophold. Paa Nordenden er Spor af en Barakke, der under
Pesten 1 7 1 1 tjente som Lazaret for Amager. Der paavises ogsaa
en »Kirkegaard« fra den Tid ligesom forskellige Grave fra
den engelske Krig 1807. Et Par Arealer er opdyrkede og drives
som Landbrug.
Saltholmsretten
har tilhørt Amagerbønderne fra Christian
d. 3.s T id ; ogsaa Kalkbrudsretten har de havt. Hvorfor skulde
Svaneklapperne ved Flinterenden.
de ellers svare 200 Læs Kalksten i aarlig Landgilde? Men
Kalkbrudsretten er senere gaaet tabt, og det er saaledes kun
G r æs n i n g s r e t t e n , Amagerne gennem de senere Aarhun-
dreder har draget sig til Nytte. Fra Begyndelsen var det
særlig Hollænderne, der i større Tal førte deres Kreaturer der
over og om Sommeren oprettede Mejerier, hvor de holdt
»Mælkedejer«, baade svenske og bornholmske, til at tilberede
Ost, oplagt Mælk og Smør, som de sammen med Kærne
mælk og Fløde sendte til Torvs i Hovedstaden. To Gange
om Ugen førtes disse Produkter over med Kreaturskøjterne,
som da løb til Dragør. Først i af det 17. Aarhundrede synes
Forbindelsen over Kastrup tilvejebragt.
Græsningen var, saavidt ses, endnu ikke ordnet ved faste
Regler. Man satte over, hvad man havde, og var der Græs
ning til flere Kreaturer, end Amagerne kunde sende over, leje
des den ud, og Pengene deltes mellem Interessenterne. Først
ved Hartkornsansættelsen lagdes en fast Norm for det sam
lede Antal Høveder, der maatte græsses. Efter den ældste Ma
trikel af 1664 regnedes Græsningen til 450 Høveder for Hol
lænderbyen og ca. 1000 for Taarnby Sogn. I disse Tal var