35 / 403
3i
Medlemmer, 7 forTaarnby S. og 4 for St. Magleby, der væl
ges byvis.
Kalkbrudsretten
paa Holmen fik Amagerne sammen med
den øvrige Rettighed paa Øen. De fik Lov til at bruge Lan
det »til Gresgang oc i andre Maade, hvor the thennem thet
til Nytte bruge kunde«, og de svarede gennem 150 Aar 200
Læs Kalksten aarligt, eller Penge derfor, i Landgilde. Men da
de iøvrigt ikke brugte denne Ret, saa fandt Kronen Lejlighed
til at udnytte den. Christian d. 5. tog ved Konfirmationen af
Hollænderne Privilegier (1670) et vist Forbehold med Hensyn
til dens Ret til Saltholmen. Efter den store Ildebrand i Køben
havn 1728 gav Kongen Stadens Borgere Tilladelse til at bryde
Kalksten paa Øen til Hjælp til Genopførelsen af deres Huse.
Og da der i de følgende Aar oprettedes Kalkværker i Staden,
maatte man ogsaa have Kalksten, hvorfor indrømmedes F e
lix du Sa r t og A n t o i n e Bon fils Ret til at bryde disse
Sten paa Saltholmen, for at udnytte dem til Stadens Gavn]).
Amagerne klagede ganske vist en Del Aar senere (1743) over,
at de led Afbræk i deres Græsning derved. Den var formind
sket med en Fjerdedel ved Ødelæggelsen af Grønsværet, de
mange dybe Huller og Opstablinger af Stenen, som Gravnin
gen medførte. Fabrikanterne fik da Tilhold om at bryde, hvor
det kunde ske uden Skade for Amagerne, eller godtgøre den
Skade, der skete. 1745 fik de endvidere Tilhold om at fylde
Hullerne, som fremkom ved Gravningen2).
Staten havde i den følgende Tid mange store Byggefore
tagender under Arbejde, som Prinsens Palæ, Vor Frelsers Kirke,
Kinesisk Pakhus o. fl., hvortil Saltholmskalkstenen brugtes.
Den blev en efterspurgt Vare og det forbødes at føre den ud
af Landet. Den fandtes ikke blot anvendelig til Kalkbrændirig,
men ogsaa som skaarne Sten til Bygningsbrug. Desuden fandtes
mellem Kalkstenslagene en graablaa Sandsten, som anvendtes
til Fliser og i poleret Tilstand lignede Marmor; ogsaa den
var der stærkt Brug for. Under disse Forhold fik Hof-Stenhug
ger J a c o b Fo r t i in g Tilladelse til at anlægge et Kalkbrænderi
paa Kastrup Knæ, og lagde her Grunden til Kastrupværk.
1747 fik han Privilegium først til at bryde alle S l a g s St en
:) Sæl. Reg. 53, 242. 54, 303; her findes Privilegiebrevet afskrevet.
2) Sst. 73. 321. 74, 228. 76, 329.
Amagers Historie.
3