39 / 403
35
mune, søgte Kirke og Skole der og krævede ellers intet. Men
nu skete der det — vistnok 1910 — at der fødtes et uægte
Barn paa Saltholmen. Hvor var dets Forsørgelseskommune?
Man begyndte at blive betænkelig. Skulde Øen blive et tæt
tere befolket Industridistrikt, eller en Soldaterlejr, kunde For
sørgelsen blive lidt kostbar. Baade Københavns og Store
Magleby Kommuner havde Andel i Øen, men vilde ikke paa
tage sig Forpligtelser som Hjemkommuner. Amtsraadet kunde
ikke løse Spørgsmaalet og lod det gaa videre til Indenrigs
ministeriet, der ved en Resolution maatte bringe det ud af
Verden og Øen blev lagt under Taarnby Kommune.
Jagtretten
paa Saltholmen tilhørte i ældre Tid Kronen. Der
fandtes, foruden Harer, en Mængde Fuglevildt, ogsaa Svaner.
Frederik d. 3. holdt oftere Svanejagter paa Holmen. En Del
Smaaholme ved den sydlige Ende kaldes Sv anek l appe r ne ,
der hører med til Øen og er nu særligt søgte af Maagerne
som Ynglesteder. Harebestanden regnes til 16—1800. Jagten
udlejes af Amagerne til københavnske Jægere, der først svarede
1000 Kr., senere 1500 Kr. deraf om Aaret. Ved Klapjagter er
der ofte skudt 2—300 Harer.
Landgilden
af Saltholmen var, før Hollænderne kom hertil,
5Vs Mark 2 Sk., som svaredes sammen med Skatten af Amager,
hvortil Øen altsaa har hørt før den Tid. Ved Hollændernes
og senere de danske Amageres Overtagelse af Øen sattes
Landgilden til 40 Jochimsdaler å 4 Mark samt 200 Læs Kalk
sten aarligt. Denne Afgift svarede Schouten i Hollænderbyen
gennem det 16. og 17. Aarhundrede med 64 Mark (16 Rdlr.)
af Hollænderbyen og 9
6
Mark (24 Rdlr.) af de danske Byer,
foruden de 200 Læs Kalksten, der i Reglen betaltes med 4,
senere 6 Sk. Læsset, eller 12V2 Rdlr. Den samlede Landgilde,
der svaredes indtil 1718, var saaledes 52V2 Rdlr. Men ved
Siden af denne Landgilde sattes Øen efter Svenskekrigen i
Hartkorn af Græsningen, og deraf svaredes baade Matrikel-
og Kornskat, samt andre Hartkornskontributioner.
Salthohnshartkornet
var oprindeligt efter Matriklen af 1664:
92 Tdr. 3 S kp.; senere kom 2 Fjdk. til for et Hus paa Hol
men. Dette Hartkorn fremkom ved, at Hollænderbyen regnedes
til 450 Høveders Græsning og de danske Byer til 1028 Hø-
veders Græsning å Vs Skp. Hartkorn. Det samme Hartkorn