34
men Ministeren glemte det og den fulgte derfor med i Købet.
Om
Øens kommunalretlige Stilling
har der ogsaa længe
hersket Tvivl. Forinden Kalkbruddene oprettedes, hørte Salt
holmen baade økonomisk og administrativt under Hollænder
byen. Det ses ogsaa, at de enkelte Beboere, som Øen da havde,
svarede Extraskat gennem Hollænderkommunen; og det er
rimeligt, at de ogsaa søgte Hollænderbyens Kirke, saa længe
Forbindelsen hovedsagelig foregik over Dragør. Men allerede
fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede synes dette Forhold
forandret. I al Fald da de faste Arbejdere begyndte at tage
Bopæl derovre, var deres Retsjurisdiktion Taarnby Birk, Børnene
søgte Skolen i Kastrup, og Taarnby Sogn udredede Omkost
ninger til Syge og Fattige. Siden 1803 ses det, at Øens Be
boere har svaret Fattigskat og senere Kommuneskat til Taarnby
Sogn1).
Spørgsmaalet om Øens kommunalretlige Stilling opstod 1853,
da Taarnby Sogn, der havde paataget sig Pligter som For
sørgelseskommune, krævede refunderet en forholdsvis Andel
af Fattigskatten af det Saltholmshartkorn, der hørte under Hol
lænderbyen. Denne By gjorde gældende, at den selv tilfaldt
Fattigbidraget af alt det Hartkorn, den havde, ogsaa af Saltholms-
hartkornet, og kunde ikke tilpligtes at afstaa noget deraf til en
anden Kommune. Baade Under- og Overretten gav Taarnby S.
Medhold i, at Byrderne af Øen maatte være fælles, saa længe
en Sognedeling af den ikke havde fundet Sted. Den Kommune,
der havde paataget sig Fattigpligten, maatte ogsaa være be
rettiget til at kræve Fattigbidraget af det samlede Hartkorn,
som Øen havde2). Højesteret kom imidlertid til et andet Re
sultat. Den kunde ikke erkende, at Saltholmen i det Hele
hørte under Taarnby Sogn. Og navnlig kunde den Omstæn
dighed, at dette Sogn havde havt Udgifter til Øens Fattige
eller Skoleundervisning, ikke forpligte en anden Kommune
(Store Magleby) til at afstaa Fattigbidrag af det under denne
hørende Saltholms-Hartkorn3).
Spørgsmaalet kom ikke derved sin Løsning nærmere. Be
boerne paa Saltholmen svarede stadig Skat til Taarnby Kom
x) Am ager Birks Dom 24. Decbr. 1857.
*) Overrettens Dom 12. Marts 1860.
3) Højesterettens Dom 23. Decbr. 1861.