34 / 403
3°
Ved Holmegaarden
melser paa egen Haand angaaende Øens Forhold, og naar
disse Vedtægter sanktioneredes af Fogderne og nogle af By-
mændene i de danske Byer paa Menighedens Vegne, fik de
Amtmandens Sanktion og gjaldt da saavel for de genstridige
som for alle andre.
Først i sidste Halvdel af det 18. Aarh. gik Administrationen
mere over til det danske Sognestyre. Det overtog Skattefor
pligtelsen som den største af de to Hartkornspligtige og der
for ogsaa Regnskabet for Øen. Fra 1813 henlagdes Bestyrelsen
under F o rma nd s s k a b e t f o r Ama g e r l a n d , som da blev dan
net. Det skulde bestaa af to af de største Lodsejere paa Øen samt
Schouten og Sognefogden i det danske Sogn; Birkedommeren
skulde have Adgang til dets Forhandlinger. Til Formand valg
tes fhv. Skibsfører, Proprietær I. L. C. Ch r i s t e n s e n til Løj-
tegaard. Han indførte den nye Ordning for Græsningsretten
og en ny økonomisk Forvaltning. Men dette »Formandsskab«
afløstes 1841 — efter en kgl. Anordning — af et S o g n e f o r
s t a n d e r s k a b for hvert Sogn. Tre af dettes Medlemmer for
Taarnby S. og to for store Magleby dannede derefter en Kom-
mité for Sognenes Fællesanliggender, som overtog S a l t
h o l ms b e s t y r e l s e n . Proprietær Christensen vedblev at være
denne Kommités Formand, og han efterfulgtes af Proprietær
P. S c houw , Sophienhøj. Denne sidste fik atter lagt Saltholms-
hartkornet til Grund for Græsningsretten. Den nye Salt -
holmsbestyrelse, der dannedes ifl. Vedtægter af 29. Dcbr. 1874,
bestaar af et valgt Repræsentantskab paa 6 Medlemmer, 4 for
Taarnby S. og 2 for St. Magleby, samt en Bestyrelse paa n