36 / 403
32
paa Saltholmen og 1749 endvidere paa et Kalkbrænderi paa
Amager. Dereiter arbejdede i lang Tid flere Hundrede Men
nesker ved Kalkbruddene, hvor nu baade Kalkværket ved
Østerport (der senere flyttedes til Langebro) og Værket paa
Amager beskæftigede mange Folk.
Det var derfor ikke mærkeligt, at Amagerne atter klagede
over Krænkelse af Græsningsretten. Der blev udnævnt to kgl.
Kommissærer til at undersøge Forholdene. Disse foreslog
(1750) Rentekamret, at Fortling, hvis Brud var det største,
skulde enes med Amagerne om en passende Erstatning. An
tagelig har han ydet dem denne i Form af Kreaturoverførsel.
1 775 oprettedes en Kontrakt med Interessenterne i det andet
Værk, hvorefter de aarligt skulde svare 50 Rdlr. til Amager
land, samt tilfylde Hullerne og dække dem med Grønsvær
efter Gravningen1).
Et nyt Kalkværks-Interessentskab oprettedes 1777 ved Regi
mentskvartermester Ob e r k amp f , der fik Privilegium paa et
nyt Kalkbrud »mod en aarlig Ducørs Erlæggelse« . . . »hvori
Supplikanterne ikke tror, at noget kan være hinderligt for
Amagernes som Grundejernes Side, da deres Kreaturer alene
opholde sig paa
11
4 Del af dette Land og samme altsaa er
mere end tilstrækkeligt til Kreaturernes Føde og Græsning.«
Amagerne forlangte, at der skulde betales dem 4 Mk. pr. Kubik-
favn Kalksten. Ejerne af Kastrukværk, Hø p f n e r og We s t e r -
ho l t , nedlagde som Hartkornsejere Forbud mod, at der ud
vistes en ny Plads til Gravning. Men 1778 oprettedes en Kon
trakt med Schouten og Fogderne for Amagerland, hvorefter
Interessentskabet skulde betale 4 Mark pr. Favn Kalksten og
underkaste sig visse Regler for Gravningen, samt betale Græs
penge for dets Heste. Dermed grundlagdes saa »Ny Kalk
brænderi« og N y Værk paa Saltholmen, hvorefter ikke mindre
end tre Kalkbrud var beskæftigede paa Øen.
Efter en Del Aars Forløb var de udviste Gravepladser op
gravede, og Værkerne forlangte nye udviste, eller de fortsatte
med Gravningen andre Steder. I den Anledning førte Amagerne
flere Retssager, først med Kastrupværk, der havde bevaret sin
Rettighed, medens du Sart og Bonfils vistnok havde forsømt
at faa deres Rettighed fornyet, og senere med »Ny Værk«.
Saltholmssagen i Rigsark. og Sæll. Rentek. Journ. Nr. 542.