33 / 403
29
Græsningen paa Øen er af fortrinlig Beskaffenhed. En stor
Del af Øen gødes af Søen, idet den ved Højvande overskylles
med Tang. Foruden de mange Kreaturer om Sommeren op
holder sig en Mængde Maager og andre Søfugle derovre
Størstedelen af Aaret; kun deres monotone Skrig sætter Liv
i Ødet. Fra gammel Tid har en Del af Statens Heste fundet
et Sommerfristed paa Øen. Tallet paa de græssede Kreaturer
og Heste er stadig steget, i al Fald indtil de senere Aar. 1803
angives Tallet paa Græsninger til over 2000. 1832 overførtes
896 Stkr. Hornkvæg, 405 Heste, 282 Faar og Lam, samt 822
Gæs fra Dragør.
Ov e r f ø r s e l e n af stort Kvæg foregik endnu i 1850erne
for en stor Del
over Dragør; næ
sten alt fra Hol
lænderbyen før
tes denne Vej;
men senere har
Kastrupværk
overtaget Trans
porten med der
til indrettede sto
re Skøjter, som
kan rumme en
Snes
Høveder.
Ved Nordenden
af Øen er anlagt en Bro, »Barakkebroen«, hvor større Baade
kan gaa ind, ligesom der midt paa Vestsiden af Øen findes en
»Lossebro«, som nu, siden Transporten over Dragør er op
hørt, sjældent benyttes.
Øens Bestyrelse
varetoges gennem lange Tider af Schouten
og Scheppens i Hollænderbyen, der svarede dens Landgilde
og Skatteafgifter og derfor vel ogsaa holdt Regnskab med dens
Indtægter overfor de andre Byers Fogder. Der boede en fast
Opsynsmand — i Reglen en Hollænder — paa Øen, hvor han
havde Holmegaarden frit og 100 Rdlr. af Øens Kasse samt
Skattefrihed o. s. v. Det ses iøvrigt af Græsningsvedtægten af
1765, at Overfogden for de danske Byer sammen med Schou
ten havde et ret frit Myndighedsomraade og vedtog Bestem-
Barakkebroen, hvor Skøjterne lagde til.