46 / 403
42
den hvad Klokken var, og idet Betjenten kikkede efter i Vognen,
piskede han rask paa Hestene og udbrød: Guds Død og Plage-
ka’l, jeg skal køre Ægt for Kongen og kommer altfor sent! —
En anden Gang havde nogle Spasmagere væddet om, at de
skulde narre
Port - Betjen
tene.Dehavde
puttet en stor
Hundien Sæk
og da Visitø
ren bestemt
forlangte at se
Indholdet, lod
de Hunden lø
be sin Vej,
hvorefter de
forklarede, at
den var »gal«
og skulde til Rakkeren for at slaas ihjæl. Den betuttede
Betjent bad dem se at faa fat paa den hurtigst muligt og
lovede dem, at de skulde faa Lov at passere, naar de kom
tilbage med den. De gik da hjem og puttede en Kalv i Sæk
ken, gik rask gennem Porten med den uden at blive visiterede,
og vandt Væddemaalet. — Paa de utroligste Maader opfandt
man Skjulesteder for at narre Betjentene og spare Accisen,
hvorved man risikerede Varernes Konfiskering og tilmed en be
tydelig Bøde.
Torvene,
som Amagerne fra gammel Tid søgte for at for
handle deres Produkter, var Am ager tor v og tildels Christians-
havns Torv. Først efter den store Ildebrand 1795, da Højbro
stræde og Store Færgestræde brændte og omdannedes til Høj
broplads, blev denne tillagt Amagertorv, som var blevet altlor
lille, skønt det var inddelt i smaa Stadepladser. Det var nemlig
ikke alene Amagere, som benyttede det, men ogsaa Stadens
»Urtegaardsmænd« og »Fiskeblødere«, samt Hønsekræmmerne
fra Valby og andre Steder. Fra 1684 ses dog, at disse Hand
lende maatte sælge deres Varer paa flere Torve; men Amager
torv skulde stedse være forsynet med al Slags Frugt og Have
urter, som tilførtes fra Amager og fra Stadens Urtegaarde.
Vagtboden udenfor Torvegade omkr, 1800, malet af C. Bayer.