47 / 403
43
Ved en senere Torveorden henvistes Slagtere og Hønsekræm-
til Nytorv og GI. Torv, medens Fiskehandlere fik Plads ved
Stranden og GI. Strand.
I sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede klagedes stadig over,
at Amagertorv og Højbroplads var for lille. Den stærkt for
øgede Tilførsel af Urter, Frugt og Blomster, baade fra Amagere
og Gartnere i Stadens Omegn, gjorde en større Udvidelse
nødvendig. Der var Tale om at oprette lukkede Auktions
haller; men det endte med, at G r øn t t o r v e t 1889 flyttedes
til Nørrevoldkvarteret, medens Højbroplads blev et særligt
Frugt- og Blomstertorv. Omsætningen var 1910 over 10 Mill.
Kr. Fra 1913 indrettenes Grønttorvet til betalte Stade- og
Holdepladser, og der tales atter om, at det er for lille.
Broerne,
som førte til Staden, var først og fremmest Kn i p-
pel sbro. Den blev bygget efter Christianshavns Anlæg som
en Gangbro — den »vældige Bro over den stridige Strøm«
maa nærmest have imponeret ved sin Længde; den naaede
fra Strandgade til Børsen. Amagerne maa formentlig have be
nyttet Trækvogne til at føre deres Torvelæs over, skønt de
maatte betale 140 Kurantdlr. aarligt til den kgl. Brokasse.
Omkring 1660 blev først Broen udvidet og forstærket, saa
Vognene kunde køre over den, og Afgiften blev da forhøjet
til 150 Rdlr., hvoraf Hollænderne svarede 67 Rdlr. ogTaarnby
Sogn 83 Rdlr. — ogsaa Dragør maatte betale »Bruggeld« til
Hollænderne. Hver Vogn skulde desuden betale 2 Sk. til Bro
ens Vedligeholdelse. Det forbødes Skarnagerne at holde paa
den og kaste Skarn i Havnen; Skibene maatte heller ikke be
nytte den til Fortøjning. Den blev senere ombygget og ud
videt 1728 og 1866.
L a n g e b r o el. Kalle-
bobro blev anlagt 1686.
Den kunde af Hensyn
til Accisen ikke benyt
tes af Amagerne und
tagen under særlige
Forhold, saaledes under
Knippelsbros Ombyg
ning 1728, der varede
1
3 Aar. Først da Accise-
Det
gamle Bro- og Bomhus ved Langebro.