52 / 403
48
dømtes til at miste sit Liv i Galgen, men benaadedes til Ar
bejde i Jærn paa Bremerholm sin Livstid. For Lejermaal (Utugt)
idømtes i Reglen Bøder, efter Omstændighederne 6, 12, i&
eller 24 Rdlr., der maatte afsones med Vand og Brød, dersom
Ridefogden ikke fik Pengene ind. Det ses 1747, at en Hus
mand i Ullerup idømtes »dobbelt Lejermaal« 24 Rdlr. samt
Fortabelse af sin Hovedlod og Udstaaelse af »Kirkens Disci
plin«. Da Manden intet ejede og ikke kunde betale, skulde
han inden Aarets Udgang hensættes paa Arbejde i Fæstningen
i 144 Søgnedage. Den kirkelige Disciplin, som bestod i offent
ligt Skriftemaal og Afbigt, ophævedes 1767 som Straffemiddel.
I sin Egenskab af Overret benyttede Amtmanden et særligt
Segl, det senere »Amager Birks Segl« med Amagermanden.
Om dets Oprindelse fortæller Thura, at en af Øens Fogder,
eller muligvis Schouten, havde undladt at efterkomme en Or
dre fra Amtmanden, og da der blev spurgt om Grunden der
til, svarede han, at han ikke havde kendt Brevets Underskrift
eller Segl. Amtmanden lod da udfærdige Seglet med Amager
manden, der holder en Kop i den højre Haand og en Kurv
med Urter paa den venstre Arm. Det var ikke til at tage fejl
af. Da Amager Birk blev oprettet, blev det antaget som dettes
Retssegl.
Amtsmusikanten
var en mærkelig priviligeret Myndighed,
et at de mange Monopoler, der gaves under Enevælden. Ind
til sin Død 1758 havde en Mand ved Navn G r on ema n n
Eneret til at opvarte med Musik ved Gilder og Fester i hele
Amtet mod en fast Betaling. Da han døde, fik Hollænderne
ved kongelig Gunst Tilladelse til at tage en anden Spillemand
imod at betale 10 Rdlr. aarlig i Pension til Gronemanns Enke.
Fra samme Tid fik Lau r i t z Hans en Bevilling til at være
Musikant i Taarnby Sogn imod at svare 10 Rdlr. aarlig til
Amtsmusikanten, som var en af Gronemanns Efterkommere.
Og den samme Bevilling gaves 1787 til Chr i s t i an Wi l l um-
sen, der dog skulde svare 12 Rdlr. i aarlig Pension til den
afgaaede.1)
Ogsaa under
Amtschirurgen
sorterede Amager i lang Tid.
Der var foruden denne kun én »Chirurgus« for Sokkelund Her
red. Det var derfor ikke mærkeligt, at man paa Landet be-
J) Sæl. T egn. 82, 358; Sæl. R eg. 64, 467; 65, 398; 77, 739.