II. AMAGERNE UNDER HOLLÆNDER
KULTURENS GENNEMBRUD
i. Folkelivet.
Amagerne.
—
Deres Ry i Litteraturen.
—
Amagers Maler.
Amagertypen.
—
Udflytning fra Hollænderbyen.
—
Gifter-
maal med de danske Amagere.
—
Hollænderkulturens Gen
nembrud.
—
Hollænderkommunens Opløsning.
—
Amager
folket.
—
Boligen.
—
Nationaldragten.
—
Det daglige Liv.
—
Levevis.
—
Om Overtro.
—
Folkefester og Lege.
—
Tønde
ridningen.
—
Familiefester: Bryllup, Begravelse og Skifte.
æ a g e r n e
var endnu
i
det 18. Aarhundrede et særegent
Folk. De levede stadig upaavirkede, afsondrede og arbejds-
flittige paa deres
0
. Selv den store Stad, som de næsten dag
lig eller to Gange ugentlig kom i Berøring med, paavirkede
ikke deres ejendommelige Selvkultur. Den bedrestillede Del,
der talte Tysk og var »Flollændere«, vedblev at være frem
mede overfor Stadens Borgere; og de danske forarmede Bøn
der fandt heller ikke mange Berøringspunkter indenfor den
kongelige Residensstad.
Saa meget desto mere vendte man Livssynet indad og borede
sig sammen i indbyrdes Samliv. Og efterhaanden som »de dan
ske Bønder« begyndte at frigøre sig og hæve sig i økonomisk
Selvbevidsthed, sluttede de sig sammen med Hollænderne, og
der dannedes en egen Race. Denne Blanding af hollandsk og
dansk Amagerkultur gav Øen materiel Kraft. Neppe nogen
Del af lignende Størrelse af den danske Jords Dyrkere har
gennem det sidste halvandet Aarhundrede havt en saa stærk
Fremgang, en saa produktiv Virksomhed som vort Amager
folk. Og dette skyldes naturligvis først og fremmest dets Myre
flid, men ogsaa dets Sammenhold og stærkt udviklede Hjemliv.