63 / 403
59
Tysk : »to Erkenntniss und Befestigung des Glovens vor Junge
und Olde«.1)
Ogsaa i Byens lokale Retssager, hvor Amtmandens Afgørelse
ikke forlangtes, anvendte man længe det nederlandske Sprog,
saaledes i Formynderisager, Auktionsskøder o.
1
. A f et saadant
fra 1783 er plukket følgende Sprogblomst: »van de formyn
ders Aution geholden, ende weg höyrt wat Land sal. Thönes
Jansen Bager’s nae latende Kinders thot hörende up ein teidt
van 5 Jare up folgende Conditionen«. — Lige indtil Nutiden
er bevaret de samme Navne: Jan, Crilles, Cornelius, Zibrandt
o. s. v. og af Kvindenavne: Agth, Ehm, Grith, Löidu, Marchen,
Niel, Trein o. fl. — Hvor fast man holdt ved det hollandsk
plattyske Sprog ogsaa i Hjemmene, viser et lille Træk, hvorom
J. G. Ko h i fortæller i sin Bog »Reisen in Dänemark« 1846.
Han besøgte en gammel Bonde i Hollænderbyen, som stadig
talte Sproget og havde skrevet en Række Gloser op paa et
Stykke Papir til sin Sønnedatter, som han havde lovet Godter,
dersom hun gjorde sig Flid med at lære dem. — I S p r o g
d i a l e k t e n , navnlig i Dragør og Hollænderbyen, høres stadig
Ord og Lyd, som minder om det gamle hollandske Amager-
maal med en vis syngende Betoning paa Vokalerne.2)
Hollænderne holdt sig i K a r a k t e r og T a n k e s æ t , som
i Klæder og Sæder, længe uden nærmere Samkvem med de
danske Beboere. Selv om de fæstede Gaarde i de danske Byer
og tog Bolig der, betragtede de sig i lang Tid, baade selskabe
ligt og kirkeligt, som hørende til det hollandske Sogn. De
lod sig ikke paavirke af de andre Byers Liv eller Skikke, hvor
imod de hyppigt valgtes til Fogder i disse Byer og efter-
haanden kom til at styre deres Sager, antagelig i Betragtning
af at de havde større Magt og Anseelse hos Autoriteterne..
De bragte større Udbytte af deres Drift og svarede deres A f
gifter mere punktlig end de forarmede danske Fæstebønder.
Deres Livsførelse var præget af større Flid og Orden; Fattig
dom var sjælden iblandt dem. Hver Familie sørgede for sine
nærmeste, og alle undgik saavidt muligt fremmed Indblanding.
Kun faa Haandværkere og Tyende optoges i deres Kreds med
*) Erslevs Forfatterlexikon m. Suppl.
2) A udtales nærmest som æ, e som i, i som tj, o eller aa som 0 og
0 som y.