64 / 403
60
visse indskrænkede Rettigheder, og kom de Sognet til Byrde,
søgte dette at skille sig af med dem. Det var en Morallov hos
dem, at ligesom Forældrene eller Formyndere sørgede for
Børnene under deres Opvækst, var det de Yngres Pligt at
sørge for de Gamle og give dem Aftægt paa Gaardene, saa
længe de levede.
Hollænderne var derfor meget selvstændige og selvhjulpne
Folk. Det behøvede ikke at staa med Hatten i Haanden for
nogen. De ejede selv deres Gaarde og havde Penge til. Og
som det gamle Ordsprog lyder, at Rigdom giver Mod — siger
Thura — »saa kan dette beqvemmeligen paa disse Indvaanere
appliceres«. De holdt paa deres Ret baade overfor Kongen og
Amtmanden. Ofte maatte derimod de danske Bønder staa med
Hatten i Haanden for dem, naar de skulde laane Penge til
Gaardenes Drift eller til at svare deres Skatter med for at blive
hængende ved Grunden. Thi den danske Ama g e r var som
Regel en arm, besiddelsesløs Fæster, plaget af idelige Restan
cer og Udpantninger, en daarlig Betaler, som Kronen maatte
give Afslag, hvorfor han sad paa Naade og Barmhjertighed.
Hollænderne var derfor de Amagere, man regnede med. Og
først da deres Kultur og økonomiske Magt i det 18. Aarh.
trængte igennem over hele Øen, fremstod den senere saa vel
kendte hollandsk-blandede Amagertype.
Skønt
Udflytning fra Hollænderbyen
begyndte tidligt, for
nyedes Hollændernes Slægt ikke derved. De giftede sig nemlig
stadig indenfor deres Slægtskreds og forplantede sig først efter
et Par Hundrede Aars Forløb med de danske Beboere. Alle
rede 1547 fik de Kongens Tilladelse til at fæs t e Gaarde i de
danske Byer, og længe før havde en Hollænderfamilie taget
Bopæl paa Dragør. 1633 ses det, at en Hollænder fik R a a -
gaard i Fæste. Og kort Tid efter finder vi hollandske Fæstere
paa et Par Gaarde i Ullerup. Straks efter Svenskekrigen (1660)
var alle Gaarde i Ullerup og Viberup fæstede af Hollændere,
og under den Trængselsperiode, som fulgte efter Krigen, kom
mange flere Gaarde i de danske Byer paa Hollændernes Hæn
der. Eller Hollænderne fæstede dem sammen med de dan
ske Bønder, der saaledes kun blev Fæstere af Navn. Største
delen af Gaardene i Maglebylille og Tømmerup og ikke faa
i de andre Byer overtoges snart helt eller delvis af Hollæn