Previous Page  64 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 403 Next Page
Page Background

60

visse indskrænkede Rettigheder, og kom de Sognet til Byrde,

søgte dette at skille sig af med dem. Det var en Morallov hos

dem, at ligesom Forældrene eller Formyndere sørgede for

Børnene under deres Opvækst, var det de Yngres Pligt at

sørge for de Gamle og give dem Aftægt paa Gaardene, saa

længe de levede.

Hollænderne var derfor meget selvstændige og selvhjulpne

Folk. Det behøvede ikke at staa med Hatten i Haanden for

nogen. De ejede selv deres Gaarde og havde Penge til. Og

som det gamle Ordsprog lyder, at Rigdom giver Mod — siger

Thura — »saa kan dette beqvemmeligen paa disse Indvaanere

appliceres«. De holdt paa deres Ret baade overfor Kongen og

Amtmanden. Ofte maatte derimod de danske Bønder staa med

Hatten i Haanden for dem, naar de skulde laane Penge til

Gaardenes Drift eller til at svare deres Skatter med for at blive

hængende ved Grunden. Thi den danske Ama g e r var som

Regel en arm, besiddelsesløs Fæster, plaget af idelige Restan­

cer og Udpantninger, en daarlig Betaler, som Kronen maatte

give Afslag, hvorfor han sad paa Naade og Barmhjertighed.

Hollænderne var derfor de Amagere, man regnede med. Og

først da deres Kultur og økonomiske Magt i det 18. Aarh.

trængte igennem over hele Øen, fremstod den senere saa vel

kendte hollandsk-blandede Amagertype.

Skønt

Udflytning fra Hollænderbyen

begyndte tidligt, for­

nyedes Hollændernes Slægt ikke derved. De giftede sig nemlig

stadig indenfor deres Slægtskreds og forplantede sig først efter

et Par Hundrede Aars Forløb med de danske Beboere. Alle­

rede 1547 fik de Kongens Tilladelse til at fæs t e Gaarde i de

danske Byer, og længe før havde en Hollænderfamilie taget

Bopæl paa Dragør. 1633 ses det, at en Hollænder fik R a a -

gaard i Fæste. Og kort Tid efter finder vi hollandske Fæstere

paa et Par Gaarde i Ullerup. Straks efter Svenskekrigen (1660)

var alle Gaarde i Ullerup og Viberup fæstede af Hollændere,

og under den Trængselsperiode, som fulgte efter Krigen, kom

mange flere Gaarde i de danske Byer paa Hollændernes Hæn­

der. Eller Hollænderne fæstede dem sammen med de dan­

ske Bønder, der saaledes kun blev Fæstere af Navn. Største­

delen af Gaardene i Maglebylille og Tømmerup og ikke faa

i de andre Byer overtoges snart helt eller delvis af Hollæn