Previous Page  62 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 403 Next Page
Page Background

58

Zibrandt Jansen og Hustru i deres Nationaldragter, og disse

Billeder er stadig i Familiens Eje. De burde en Gang finde

Plads paa Amagermusæet, at ikke senere Tiders Ugunst skal

berøve Øen ogsaa disse sjældne, smukke Minder.

Amagertypen

var endnu i det 18. Aarhundrede Hollænderen.

Hollænderkolonien dannede endnu et eget afgrænset Samfund i

den vedkendte sig stadig ikke de danske Amagere som sine

Ligemænd. Hollænderne følte sig som »Kongens Amagere«

hævet over de almindelige Fæstebønder.

Et af de mest typiske Træk hos Hollænderne var deres

Sammenhold og Solidaritetsfølelse indenfor deres egen Kreds.

Lige saa kolde og tilbageholdne de i Reglen var overfor Frem­

mede, lige saa kammeratlige og hjælpsomme var de overfor

deres egne. Deres Ord stod altid til troende. De kunde laane

hinanden ret store Pengesummer uden mindste Bevis, og de

gjorde sig ikke gerne Fordel paa hinandens Bekostning. Men

gjaldt det deres fælles Interesser, Udvidelser af deres Jord-

omraade og kommunale Rettigheder, var de nøjeregnende og

paaholdne, som i det daglige Liv.

Om Koloniens A f s t a m n i n g og Forplantning i de første

Hundrede Aar efter dens Ankomst giver et Toldregnskab for

Aaret 1615 —-16 over da udførte Heste et godt Skøn. Listen

indeholder 80 Navne af hollandsk Oprindelse, hvoriblandt baade

B a c k e r og B r uw e r findes repræsenterede. Vi ser deraf, at

de 24 eller 30 Familier, »som første Anfang var«, nu havde

formeret sig til 80, der altsaa var Børn og Børnebørn af de

indvandrede Hollændere.')

Alene ved S p r o g e t adskilte de sig gennem Aarhundreder

i væsentlig Grad fra de danske Beboere paa Øen. Og de an-

saa denne Skillelinje som en Betingelse for at kunne bevare

deres særlige Rettigheder, som hørende til Stammen og som

Kongens privilegerede Amagere. Selv om det nederlandske og

plattyske Sprog efterhaanden blandedes med mange fordanskede

Ord, saa det neppe vilde kunne kendes igen af en Hollænder,

søgte de stadig med rørende Omhu at bevare det — baade i

Kirken, Skolen og Hjemmene. De brugte endnu henimod Aar

1800 den nederlandske Salmebog, autoriseret 1715. Og 1788

udgav den tyske Præst, Pastor S c hm i t t o , en Lærebog paa

*) Se Bilag XXIV.