62 / 403
58
Zibrandt Jansen og Hustru i deres Nationaldragter, og disse
Billeder er stadig i Familiens Eje. De burde en Gang finde
Plads paa Amagermusæet, at ikke senere Tiders Ugunst skal
berøve Øen ogsaa disse sjældne, smukke Minder.
Amagertypen
var endnu i det 18. Aarhundrede Hollænderen.
Hollænderkolonien dannede endnu et eget afgrænset Samfund i
den vedkendte sig stadig ikke de danske Amagere som sine
Ligemænd. Hollænderne følte sig som »Kongens Amagere«
hævet over de almindelige Fæstebønder.
Et af de mest typiske Træk hos Hollænderne var deres
Sammenhold og Solidaritetsfølelse indenfor deres egen Kreds.
Lige saa kolde og tilbageholdne de i Reglen var overfor Frem
mede, lige saa kammeratlige og hjælpsomme var de overfor
deres egne. Deres Ord stod altid til troende. De kunde laane
hinanden ret store Pengesummer uden mindste Bevis, og de
gjorde sig ikke gerne Fordel paa hinandens Bekostning. Men
gjaldt det deres fælles Interesser, Udvidelser af deres Jord-
omraade og kommunale Rettigheder, var de nøjeregnende og
paaholdne, som i det daglige Liv.
Om Koloniens A f s t a m n i n g og Forplantning i de første
Hundrede Aar efter dens Ankomst giver et Toldregnskab for
Aaret 1615 —-16 over da udførte Heste et godt Skøn. Listen
indeholder 80 Navne af hollandsk Oprindelse, hvoriblandt baade
B a c k e r og B r uw e r findes repræsenterede. Vi ser deraf, at
de 24 eller 30 Familier, »som første Anfang var«, nu havde
formeret sig til 80, der altsaa var Børn og Børnebørn af de
indvandrede Hollændere.')
Alene ved S p r o g e t adskilte de sig gennem Aarhundreder
i væsentlig Grad fra de danske Beboere paa Øen. Og de an-
saa denne Skillelinje som en Betingelse for at kunne bevare
deres særlige Rettigheder, som hørende til Stammen og som
Kongens privilegerede Amagere. Selv om det nederlandske og
plattyske Sprog efterhaanden blandedes med mange fordanskede
Ord, saa det neppe vilde kunne kendes igen af en Hollænder,
søgte de stadig med rørende Omhu at bevare det — baade i
Kirken, Skolen og Hjemmene. De brugte endnu henimod Aar
1800 den nederlandske Salmebog, autoriseret 1715. Og 1788
udgav den tyske Præst, Pastor S c hm i t t o , en Lærebog paa
*) Se Bilag XXIV.